Paradise Hotel10. juni 2018

Video: Paradise-Fie viser kæresten frem

Fie fra "Paradise Hotel" havde sin kæreste Patrick med til finalefest

Det kan godt være, Fie blev smidt ud af sin bedste ven Lenny i denne sæson af "Paradise Hotel", men på en anden front går det ganske godt.

"Paradise Hotel"-baben havde nemlig sin relativt nye kæreste Patrick med til "Paradise Hotel"-finalefest.

- Vi har datet nogle måneder, fortæller Fie om kæresten Patrick, da SE og HØR møder parret til "Paradise Hotel"-finalefest.

De to turtelduer mødte hinanden på Cafe Guldhornene i København.

- Han kunne ikke rigtig lade mig være, fortæller Fie om Patricks scoretaktik.

Patrick afslører, at han slet ikke har set "Paradise Hotel", hvor hans kæreste ellers har boltret rundt i adskillige branderter.

- Jeg har slet ikke set det, er du sindssyg!, lyder det prompte svar fra Patrick.

- Jeg behøver ikke at se det. Det er min jalousi alt for stor til, tilføjer han.

Du kan se interviewet med Fie og kæresten Patrick øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold