Paradise Hotel3. juni 2017

Paradise-Caroline om 90'erne: Er man ikke lidt hippie?

Caroline har vist ikke helt styr på årtierne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170310_wen_-_caroline_29.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sommeren er over os, og det betyder også, at festkaravanen "Vi elsker 90'erne" endnu en gang er rundt i landet, hvor den kaster feststemte mennesker tilbage til 90'erne, hvor stjerner som AQUA, Peter André, Five, Toybox og mange flere musiknavne regerede.

Da der i sidste weekend var "Vi elsker 90'erne" i Rødovre, var flere realitystjerner dukket op for at blive kastet en tur tilbage til et årti, som de færreste af dem overhovedet kan huske.

Blandt andet var Caroline Petersen aka "Paradise-Caroline" mødt op, men hun havde måske lidt svært med de der årtier.

For hvad huskede hun egentlig bedst fra 90'erne?

- Altså nu er jeg lidt ung ikk? Jeg er jo fra 97, så jeg er ikke rigtigt vokset op i den tid. Jeg tror bedre, jeg husker noget fra 00'erne. Måske AQUA, fortæller Caroline, da SE og HØR møder hende på festpladsen.

Men faktisk så udkom AQUAs allerstørste hit, "Barbie Girl", samme år som Caroline blev født. Altså i 1997.

Men hvad tænker hun, så når man siger årtiet 90'erne?

- Så tænker jeg nok på sådan noget hippietøj, måske. Har man ikke forskellige farver på og sådan noget? Er man ikke lidt hippie, spørger Caroline.

Og der kan vi så fortælle hende, at hun lige er et par årtier for langt fremme i forhold til hippietiden, der jo altså er kendetegnet for slut-60'erne og start-70'erne.

Se flere billeder af "Paradise-Caroline" i galleriet herunder

Galleri med Caroline Petersen fra Paradise Hotel

Sponsoreret indhold