Paradise Hotel22. februar 2018

Fødte hjemme i sofaen: Paradise-babe mor igen

Paradise-babe har fået to børn inden for et år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paradise-babe-22022018.jpg
 Foto: TV3

Der er tit godt gang i den på lagnerne på Paradise Hotel, og nu har en af de tidligere deltagere, Kimie Maria Kristensen, der var med i Mexico i 2014, taget vanerne fra det frække hotel med hjem og er gået noget videre og er blevet mor til sit andet barn inden for et år.

Den 25-årige tidligere Paradise-babe blev tirsdag mor til en lille dreng.

Det fortæller hun på Instagram.

- Velkommen til verden lillebror. - D. 20/2 kom den her lille fyr til verden, 3280 g. og 53 cm. Findes der noget dejligere? Kærlighed på højt plan, skriver Kimie.
Det gik så stærkt for den lille dreng med at komme ud, at han blev født hjemme på sofaen i Stenløse, skriver Kimie på Facebook. - Den her lille fyr kom til verden i nat d. 20. Februar 00:25, det skulle åbenbart gå stærkt synes han og efter mit vand gik kl. 23, synes han åbenbart ikke at han skulle vente til vi kom på hospitalet, så mens ambulancefolkene lige nåede ind af vores hoveddør, fødte jeg ham i sofaen. Den lille fyr vejer 3280, er 53 cm, og er fuldstændigt perfekt, vi har det godt - selvom det hele gik så stærkt, fortæller Kimie. Opslaget er krydret med billeder af den lille ny og faderen Lasse.
Det er blot et år siden, at Kimie blev mor til sønnen Mika.
Det var ikke planlagt, at Kimie skulle blive gravid igen blot tre måneder efter Mikas fødsel, men hun og Lasse var ikke i tvivl om, at de ville beholde barn nummer to, da det var på vej. – Vi var ret overraskede over, at jeg allerede var gravid igen. Men vi var ret positive omkring det hele, og vi var slet ikke i tvivl om, at vi skulle have det her barn, sagde Kimie på daværende tidspunkt til realityportalen.dk.

Sponsoreret indhold