Paradise Hotel12. februar 2010

Paradise-Amalie: Får hjælp af Casper Christensen

Reality-frækkerten ved alt om dansk, svensk og fransk – nu skal komikeren vise hende russisk
18-årige Amalie skal lære lidt om livet af Casper Christensen
18-årige Amalie skal lære lidt om livet af Casper Christensen
 Foto: Jacob Ljørring/ Niels S. Andersen

18-årige Amalie har måtte høre meget for, at hun i onsdagens afsnit af "Paradise Hotel" spurgte den udfordrende klædte Stina om hun godt kunne lide at gå rundt og klæde sig ud som en russisk roulette.

De mange hug har vækket faderfølelsen i Casper Christensen, som nu har inviteret den uvidende Paradise-deltager ind i sit talkshow "Aloha" for at lære hende, hvad russisk roulette er.

- Det viser sig, at ikke alle unge mennesker i dag ved, hvad russisk roulette er. Derfor vil jeg i aften spille en omgang russisk roulette med Amalie, så hun kan se, hvad det er. Det er med pistol for panden, og jeg arbejder hårdt på at få én kugle i pistolen. Det er live, så man ved aldrig, hvad der kan ske, siger Casper Christensen til bt.dk.

Noget for noget

For den tjeneste, regner Casper Christensen med at få lidt igen. Han vil nemlig gerne lære det særlige "paradise-sprog" og det er Amalie helt sikkert den rette til at lære ham.

Hun er nemlig ophavsmand til følgende hidtil ukendte sætninger og ordsprog - alle sagt i løbet af blot 4 dage på "Paradise Hotel":

- Jeg kunne ikke være mere gladere - hun mener sandsynligvis "mere glad".

- Så har jeg fået det rap over ballerne - minder om vendingen "at få et rap over nallerne".

- Hun skyder sig selv i hovedet - Muligvis det gamle ordsprog "at skyde sig selv i foden".

- Hun er sådan en lille dræber myg - Her må vi blive jer svar skyldig… kan myg overhovedet dræbe?

Amalie selv glæder sig bare, selvom hun da har haft visse overvejelser, inden hun sagde ja:

- Jo, har haft masser overvejelser omkring det, men jeg har snakket med Casper, og det bliver bare sjovt. Jeg deltagere for ligesom at sige ; fuck russisk roulette, og grine af det lidt selv.




Sponsoreret indhold