Paradise Hotel30. november 2017

”Paradise”-babe chokerer: Jeg vil have fjernet mine bryster

Den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager Natascha Cetiner har fået besked af lægerne om, at hun har en forhøjet risiko for at udvikle kræft i blandt andet bryster og æggestokke. Derfor har den unge kvinde valgt at tage en stor beslutning. Hun vil have fjernet både bryster og æggestokke, så hun mindsker sin risiko for at udvikle den frygtede sygdom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/24257612_10155682449022420_473963700_n.jpg
 Foto: Privat

2017 har med hendes egne ord været en ”følelsesmæssig rutsjebane” på både godt og ondt.

Først måtte den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager Natascha Cetiner acceptere og erkende, at hendes elskede mor fik konstateret kræft.

Så oplevede hun den største lykke, da hendes lesbiske kone Anna Vangsø Cetiner fødte parrets søn, Mattheo.

Og nu står hun over for endnu en milepæl i sit liv. Desværre en milepæl, som den unge kvinde gerne ville have været foruden.

Efter morens kræftdiagnose valgte Natascha Cetiner nemlig at gennemgå forskellige undersøgelser og tests, og tidligere på måneden fik hun besked om, at hun har arvet genforandringen BRCA1.

Genforandringen betyder, at den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager har en forhøjet risiko for at udvikle kræft i både sine bryster og sine æggestokke. Og af den årsag har den 26-årige kvinde taget en stor beslutning:

– Jeg har valgt at fjerne mine bryster og æggestokke, når jeg fylder 30. På den måde undgår jeg at skulle gå og frygte cancer resten af mit ellers så fantastiske liv. Jeg har trods alt ikke kun mig selv at tænke på længere, skriver Natascha Cetiner i et opslag på Facebook.

- Er gift med den absolut sejeste kvinde på jord! 3 dage med veer og endelig d. 17/7-2017 kan vi byde velkommen til Mattheo Maximillian Vangsø Cetiner️. 4650g og 54 cm lang. Han var alle søvnløse nætter værd og det kommer han også til at være fremover. Vi elsker dig!, skrev en lykkelig Natascha Cetiner.

Det var i december sidste år, at Natascha og konen Anne afslørede, at de ventede barn. Også den nyhed valgte de at dele på Facebook.

- I takt med at du bliver ældre, ændrer dine prioriteringer sig. Nætter ude bliver byttet ud med nætter hjemme. Din cirkel bliver mindre. Drama og dét, at feste hver weekend, er bare ikke lige så underholdende mere. Du når til et punkt, hvor det er kvalitet over kvantitet som betyder noget for dig. Det samme med din karriere, dit forhold, dit hjem, din familie og frem for alt, DIG SELV! Du vil have kvalitet nu. Noget som er dit, noget ægte, noget du kan gro, noget du er stolt af, en fremtid, skrev Natascha i sit opslag i december.

Familieforøgelsen kom lidt over et år efter, at parret sagde ja til hinanden ved et storslået bryllup i Hillerød.

Sponsoreret indhold