Paradise Hotel6. april 2018

Elina blev Miss Paradise: God måde at checke ind på

Hun checkede ind på "Paradise Hotel" i tirsdags, og i aftes blev hun så kåret som Miss Paradise
https://imgix.seoghoer.dk/elina_ph14.13_miss_p_redig04.jpg
 Foto: TV3

Hun er kun lige checket ind på "Paradise Hotel", men det holdt ikke Elina tilbage fra at tage titlen som årets Miss Paradise på hotellet.

- Det var megafedt. Det var en god måde at tjekke ind på, fortæller Elina til SE og HØR.

Selvom hun altså kom ind på hotellet tids nok til at være med i den legendariske skønhedskonkurrence, så var det ikke målet med hendes deltagelse i "Paradise Hotel", at hun skulle vinde titlen som Miss Paradise.

- Det var ikke derfor, at jeg meldte mig til. Det ville bare være sjovt, hvis man også var med i det. Der er nogle, hvor det har været deres drøm altid, men sådan var det ikke, fortæller Elina.

At hun kunne tage prisen som årets Miss Paradise, gjorde også, at hun følte, at hun måske kunne være en for stor trussel for de andre piger.

- Jeg tænkte, at de måske så mig som en større trussel, når nu jeg fik så meget opmærksomhed fra drengene. Så jeg blev da nervøs for, om pigerne så ville have mig endnu mere ud, fortæller Elina, men slår samtidig fast:

- Men jeg gad heller ikke holde mig tilbage.

Lagde ikke mærke til Jonas' tilnærmelser

I tirsdagens afsnit af "Paradise Hotel", blev hun da også taget overordentligt godt imod af drengene, hvor flere af dem ikke kunne holde begejstringen tilbage.

Specielt Jonas havde svært ved at skjule sin begejstring for den kønne Svendborg-pige.

- Det var dejligt, at Jonas var så på. Jeg tror ikke, at jeg lagde mærke til, at han var vild med mig. Jeg tænkte bare, at han syntes, at jeg var så sød, fortæller Elina, der var meget overrasket over hvor god en modtagelse hun fik på hotellet.

Jonas fik heller ikke heldet med sig hos Elina. Det kan du se i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Se billeder fra Miss Paradise-catwalken i galleriet herunder

Miss Paradise 2018

Sponsoreret indhold