Paradise Hotel11. april 2018

Derfor kommer Fie og Frederik ikke til "Paradise"-festerne

De har begge to været med i årets udgave af "Paradise Hotel", men herhjemme har Fie Laursen og kæresten Frederik Valeur helt fravalgt "Paradise Hotel"-festerne
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180112_tsl_reality_awards_0032_preview_maxwidth_1600_maxheight_1600_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Både Fie Laursen og kæresten Frederik Valeur var i efteråret en tur i Mexico, hvor de deltog i årets udgave af "Paradise Hotel".

Mens Fie allerede har forladt hotellet igen, så er Frederik Valeur stadig ikke checket ind, men fælles for dem begge er, at man ikke ser dem i byen, når resten af "Paradise Hotel"-deltagerne fester løs.

Og det er et bevidst fravalg.

- Jeg tror bare, at vi har for travlt. Frederik arbejder rigtigt meget, og jeg er ikke til alt det der, fortæller Fie til SE og HØR.

For Frederik Valeur er det et valg, at han ikke deltager.

- Da jeg kom hjem, der tog jeg rimeligt hurtigt et valg, om at jeg ville tage afstand fra det, når jeg kom hjem. Det kommer man nok til at forstå, når man ser programmet, siger han.

Parret er dog sikre på, at de "Paradise Hotel"-deltagere, der vælter byen hver weekend, har det hyggeligt.

- De hygger sig sikkert, og der er sikkert en masse fede fester, men så laver vi noget andet, siger Frederik.

Se interviewet med Frederik og Fie herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Det var Fie selv der tidligere i år afslørede, at Frederik også ville være at finde i årets "Paradise Hotel".

- Tænk jeg er den første til at breake det her – Intro videoen på Paradise Hotel 2018 har jo været ude et par dage nu, men ingen har lagt mærke til baggrunden… Kan i genkende ham den smukke her? Det er min kæreste, Frederik! Som TV3 har delt (måske uden at tænke over det) i introen, skrev Fie på sin blog, da introen til årets udgave af "Paradise Hotel" blev afsløret.

Se flere billeder af Fie i galleriet herunder

Fie Laursen vender tilbage på "Paradise Hotel"

Sponsoreret indhold