Reality20. september 2017

Joy: Overvejer barn med sin ven

Efter 29-årige Joy i sommer blev single, er tankerne om at få barn med en ven, begyndt at spire i hendes hoved.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-31676.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Uret tikker og tiden går. Det har fået Joy fra "Mig og min mor" til at gå i tænkeboks. Hun har nemlig hverken mand eller børn, og det får hende til at overveje, hvad der skal ske i fremtiden.

En ting er sikkert, den 29-årige personlige træner vil gerne være mor, og hun er bange for, at tiden pludselig løber fra hende.

- Jeg bliver stresset når man læser artikler med at nutidens kvinder venter for længe med at få børn, og at fertiliteten mindskes en del når man er over 30. Ja dem er jeg jo en af, og det er du måske også?, skriver hun på sin blog.

- Jeg føler bare aldrig rigtig, man er klar, og samtidig siger min mor, at man aldrig bliver klar, men når man først har født, sker der noget med en, og så er man altså bare klar til at give af al den kærlighed, man har, lyder det fra Joy, der indtil i sommers var kæreste med Carlos, men forholdet brast efter tre år.

Derfor er hun sammen med sin mor gået i tænkeboks om, hvad der skal til for at hun kan blive mor.

- Jeg så engang en fyr fra USA, det er måske 7-8 år siden, og vi kom til at tænke på ham, om man kunne få en ven som donor? Jeg har nemlig altid synes godt om ham, og vi har ingen følelser i klemme eller noget som helst, altså der har aldrig været det der mellem os, og man kan bare se han har gode gener, har en sjov og sød personlighed, roser Joy.

Ideen er også blevet luftet for den mulige donor og han var ikke afvisende.

- Han foreslog faktisk, at vi mødtes på et tidpunkt og snakkede om det. Så det virker da til, han måske overvejer det? Jeg ved nemlig, han er 5-6 år ældre end mig, og han har heller ingen børn.

Joy vil nu bruge de næste par år på at overveje situationen og se, om prinsen på den hvide hest dukker op. For selvom hun ikke søger en mand i sit liv lige nu, så er vil hun selvfølgelig ikke bruge en donor, hvis hun har en kæreste. Lige nu vil hun bruge energien på at passe sin forretning som personlig træner.

Se flere billeder af Joy i galleriet herunder:

Joy K. Petersen, januar 2017

Sponsoreret indhold