Reality14. juli 2016

Joy har fået tjekket knuden i halsen: Her er svaret fra lægen

For to uger siden fandt Joy fra ”Mig og min mor” en knude i halsen. Nu har hun været til lægen for at få svar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-49277.jpg
 Kaspar Wenstrup
Det var et sandt mareridt for Joy Petersen, da hun for to uger siden fandt en knude i sin hals.
Det var nemlig ikke første gang, at ’Mig og min mor’-stjernen havde fundet en knude i halsen. Det gjorde hun nemlig også tilbage i 2013. Den gang viste knuden sig at være godartet, men det gjorde ikke Joy mindre nervøs, da hun igen fandt en knude i halsen. Nu har hun så været til lægen for at få tjekket knuden.
- Nå men nu har jeg lige været inde, og jeg fik en slange ned gennem næsen og videre ned i svælget, den var lidt ubehagelig. Lægen mente ikke det var noget alvorligt, men jeg blev videresendt til en ultralydsscanning for en sikkerheds skyld, skriver Joy på sin blog. - Han mener det er en hævet lymfeknude, og det er helt normalt. Så nu er jeg meget mere rolig.
Selv om tjekket hos lægen viste, at det ikke var noget alvorligt, så bringer Joy dog en advarsel på sin blog til andre. - Så husk allesammen, hvis i finder en knude eller noget i ikke er vant til at have, så få det tjekket med det samme. Ved godt man bliver nervøs og hellere vil undgå en “dødsdom” men ofte viser det sig at være en simpel ting. Hellere få det tjekket, end at gå i uvished.
Se flere billeder af Joy i galleriet

Joy Petersen fra "Mig og min mor"

Sponsoreret indhold