Luksusfælden12. september 2017

Luksusfælden: Snart hjemløse, million-gæld - og snart en baby på vej

I aftenens udgave af ”Luksusfælden” kommer eksperterne på ganske hårdt arbejde, når de skal forsøge at få styr på Jarl og Camillas økonomi. Parret venter barn og bliver efter planen forældre om seks måneder. Til den tid kan det dog tænkes, at de er hjemløse, for de er nemlig blevet opsagt fra deres lejebolig. Og så har Camilla endda en svimlende milliongæld, som hun ikke betaler af på. Se klip fra aftenens program lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_0.jpg
 Foto: TV3

”Luksusfældens” to eksperter er i aften rejst til Alsted ved Sorø for at hjælpe Camilla og Jarl.

Det unge par kæmper kamp mod tiden, for når deres ufødte barn jkommer til verden om seks måneder, har parret ikke længere et sted at bo.

Jarl og Camilla er nemlig blevet opsagt fra deres lejebolig, og det er endnu ikke lykkedes dem at finde et sted, hvor de har lyst til at bo. Parret er nemlig også kræsne med, hvor de vil bo – men det er der faktisk slet ikke råd til.

For da de to eksperter Kenneth Hansen og Jan Swyrtz begynder at nærstudere parrets økonomi, står det klart, at de ikke har råd til at være kræsne.

Camilla har en svimlende milliongæld, og hun får ikke betalt af på den. Selv tror hun, at hun skylder omkring 400.000 kroner efter et tab på et tidligere hus.

Sandheden er dog en helt anden.

I virkeligheden skylder Camilla på den forkerte side af 1,2 millioner kroner. Og foruden den enorme gæld skylder hun også ganske mange penge til familiemedlemmer.

Med en udsigt til en ny baby, at blive hjemløs og aldrig blive gældfri er det i sidste øjeblik, at ”Luksusfældens” eksperter er dukket op.

Men spørgsmålet er, om stædige Jarl og gravide Camilla vil gå med til de planer, som eksperterne har lagt for dem?

Du kan se klip fra programmet herunder.

Og du kan se, hvordan det kommer til at gå parret i ”Luksusfælden”, der bliver sendt klokken 20 i aften på TV3.

Se endnu et klip herunder:

Sponsoreret indhold