Luksusfælden12. april 2016

Luksusfælden: Største overforbrug nogensinde

Eksperterne fra Luksusfælden har i aftenens udsendelse aldrig set et så overdådigt overforbrug, som Lars Lynge lever af. Eksperterne må tage drastiske metoder i brug, hvis de skal redde Lars’ økonomiske situation.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_i_lystrup_7.jpg
 Foto: TV3

Gambling, dyre tennistrænere og barnepige. Det er blot nogle af de ting i en ekstravagant livsførelse som den 51-årige Lars Lynge fra Lystrup ved Aarhus har fået smag for, siden han arvede en stor sum penge på omtrent 600.000 kroner fra sin far for to år siden.

I dag er den portion penge forvandlet til en gæld på over 300.000 kroner. Derfor har Lars set sig nødsaget til at kontakte 'Luksusfælden' for at få sin kuldsejlede økonomi på ret køl.

Men eksperterne Jan Schwyrtz og Carsten Linnemann bliver voldsomt overraskede i aftenens episode af Luksusfælden, da de først får gransket Lars’ økonomi til bunds.

- Jeg mindes aldrig nogensinde tidligere i Luksusfælden at se en person med så stort et overforbrug. Det er jo fuldstændig vanvittigt, udbryder Carsten Linnemann, da han kigger Lars udgifter og indtægter efter i sømmene.

Hver måned bruger Lars omkring 17.000 kroner i gennemsnit på luksusgoder som en barnepige til at passe det ene af sine to børn, eller også tager Lars på cafébesøg eller vælge at bruge sine penge på betting på nettet. Bare i løbet af 2015 brugte han 57.000 kroner på spil på nettet.

Det har sendt ham ud i en nedadgående spiral, hvor den 51-årige børnehaveklasseleder optager hurtige lån for at få dækket sine luksuriøse behov – eller for at betale tidligere hurtige lån tilbage.

Men Lars er nået til den erkendelse, at han ikke kan blive ved med at leve på den måde længere.

- Jeg har to børn, og de skal ikke lide under det her. De er den største drivkraft for mig, fortæller Lars og bryder grædende sammen bagefter for øjnene af eksperterne.

Der er mange tråde, der skal redes ud for Lars. Først og fremmest mener Center for Ludomani, at alle alarmklokker ringer med, at Lars er ludoman, da han kommer til en forsamtale hos dem.

Dernæst er der Lars pengeforbrug, som programmets eksperter kun kan se én mulig løsning på, som de ellers ikke ville anbefale folk at gøre, men i Lars’ tilfælde kan det blive den sidste nødløsning.

Se med i aften på TV3 fra klokken 20.00 for at se, om Lars bliver reddet på målstregen.

Se klippet fra aftenens udsendelse, hvor Lars bryder sammen i gråd:

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_13.png
 Foto: SE og HØR

Sponsoreret indhold