"Love Island"-vindere blev kærester: Sådan går det i dag
Efter seks lange uger på "Love Island" har vinderparret været hjemme i et par uger, hvor de har skulle kickstarte kærligheden på ny.
Anders Hemmingsen rykker ind på "Love Island"
Det kom nok ikke bag på særligt mange, at det var "Love Island"-villaens mest stabile par, Oliver og Julie, der løb med sejren, efter at seerne havde stemt på deres favoritpar.
Nu har parret været hjemme i nogle uger, og der er blevet brugt meget tid på at se familie og venner.
Det fortæller Julie Melsen til Ekstra Bladet.
- Vi er lige kommet hjem og har skullet bruge en masse tid på veninder, familie, venner og så videre. Så vi har ikke haft alverdens tid sammen. Vi har da set hinanden, men det er ikke det samme som dernede, hvor vi var sammen hver dag. Vi kan godt blive bedre til at ses lidt oftere, siger Julie Melsen til Ekstra Bladet
Vinderparret er stadige kærester. Foto: TV3
Selvom parret ikke vågner op i samme seng, som de gjorde på "Love Island", så gør de, hvad de kan for at se hinanden så meget som muligt.
- Man har skullet vænne sig til, at man nu skal begynde at aftale, hvornår man skal ses og acceptere, at man vågner op alene. Men det er ikke sådan, at vi slet ikke ses. Vi skal ses i morgen og på tirsdag, forklarer Julie.