Reality6. oktober 2015

"Mit Plastikmareridt": - Lægen kom til at skære hul ind til mit bryst

Christina Jakobsen ønskede sig egentlig bare større bryster, men det blev til et forløb med flere uheldige operationer, hvor lægen kom til at skære hul ind til hendes bryst, der gik i betændelse. Lægerne fra "Mit Plastikmareridt" kalder hendes tilfælde for skræmmende og nærmest kriminelt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christinaplastik.jpg
 Foto: TV3

Efter at have født to gange ville Christina Jakobsen i 2008 have større bryster. Hun tog derfor syd for grænsen til Tyskland for at få dem ordnet.

Det skulle vise sig at blive begyndelsen på et sandt plastikmareridt.

Det endte nemlig i hele tre fejlslagne operationer, hvor den ene lyder som noget, man kun finder i de værste mareridt.

- Lægen kom simpelthen til at skære hul ind til det venstre bryst, så jeg kunne se implantatet. Der endte med at gå infektion i brystet, fortæller Christina, som i aften medvirker i TV3-programmet "Mit Plastikmareridt".

Lægerne endte med at tage fedt og hud fra Christinas mave for at fikse problemet med hendes bryst. Men når lægen Jens Jørgen fra klinikken i ”Mit plastikmareridt” hører hendes historie, er han forfærdet.

Mere forfærdet end man set i tidligere programmer.

- Det er jo ikke bare skræmmende at høre, det er decideret kriminelt. Christinas situation er i den grad et plastikmareridt, siger læge Jens Jørgen Elberg.

Du kan i aften kl. 21.00 se, om Christina Jakobsen får tilbudt en operation. Det sker, når ”Mit plastikmareridt” bliver vist på TV3.

Her kan du høre Christina fortælle om sit forfærdelige forløb med de mange skæbnesvangre operationer og se resultatet:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold