Reality14. september 2017

Joy: Jeg var afhængig af botox

Joy K Petersen har ikke fået botox i et år nu
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-01613_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Et helt år. Så lang tid har realitystjernen Joy K Petersen gået uden at få lavet botox og læber.

Valget om at stoppe med at få lavet de kosmetiske behandlinger tog hun, da hun havde talt med en overlæge om det.

Det skriver Joy på sin blog.

- Nu har jeg ikke fået botox og læber i 1 år præcis, jeg har med vilje valgt ikke at få det lavet fordi jeg tænkte at jeg lige vil holde en pause og give min hud et godt break fra nålene. Jeg vil da gerne indrømme at min pande er mere rynket igen desværre, men det må jeg leve med, indtil jeg bestemmer mig for at få botox igen, skriver Joy på bloggen.

Hun startede med at få lavet botox, da hun var bare 24 år gammel. Hun beskriver det som en form for afhængighed.

- Jeg har været ambassadør for nogle forskellige steder hvor jeg har været super glad for resultaterne. Man bliver afhængig af at se sig selv uden rynker og med større læber og man føler ikke man er sig selv uden disse behandlinger, skriver Joy også på bloggen.

Selvom Joy altså tager en pause fra at få lavet botox og læber, så er det ikke det samme som, at hun er færdig med at få lavet skønhedsindgrebene. Det bliver bare ikke lige nu, at Joy ligger sig under nålen igen.

- Hvornår jeg får lavet mine behandlinger igen er ikke til at sige, jeg har endda fået super gode tilbud men takket nej lige pt. Jeg er også super smuk og dejlig uden alt det filler og botox, skriver Joy.

Joy datede "Paradise Hotel"-fyr

Joy K Petersen dannede i mange år par med "Paradise Hotel"-fyren Carlos Zamora, som hun i løbet af forholdet kaldte for sit livs kærlighed.

Men i tidligere i år var det altså slut.

- Som i kan se, er der en del billeder fra min profil, der er blevet slettet, og ja i har luret rigtigt de sidste par uger. Jeg stoppede forholdet i slut juli, hvorfor jeg valgte det, synes jeg er en personlig sag, skrevr hun på sin blog tilbage i august.

Joy og Carlos blev kærester efter de var faldet i snak i byen. Her fandt de ud af, at de begge delte deres store interesser for træning.

- Vi betragter os lidt som et fitnesspar, som vil sprede god karma og træningsvideoer, som folk kan blive inspireret af. Det vigtige for os er respekten for hinanden og at være tro mod hinanden, sagde Carlos i 2014 til SE og HØR.

Du kan se flere billeder af Joy K Petersen i galleriet herunder

Joy K. Petersen, januar 2017

Sponsoreret indhold