Reality6. august 2018

Irina springer ud som skuespiller

Bloggeren Irina Babenko har fået en rolle i TV2 Zulu-serien "Perfekte Steder"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/irina-olsen-13012018.jpg
 Foto: Aller Media

Irina Babenko kan snart ses på skærmen igen, men denne gang bliver det ikke som hende selv.

Realitystjernen springer nemlig ud som skuespiller i tredje sæson af TV2 Zulu-serien "Perfekte Steder".

Det afslører Irina selv på Instagram.

- Jeg husker hvor obsessed jeg var med TV-serier, som Dawsons Creek, The OC, One Tree Hill and so on... og drømte om at være med i en serie en dag. Well... Here we are, skriver Irina til et billede på Instagram, hvor hun står sammen med skuespilleren Sus Wilkins, der også spiller med i "Perfekte Steder".

Artiklen fortsætter efter billedet

Til Realityportalen.dk fortæller Irina, at hun kun skal være med i et enkelt afsnit, og at hun kendte Sus Wilkins i forvejen inden optagelserne.

– Jeg kender Sus i forvejen og var rigtig glad for at filme med hende, for hun har mere erfaring og fik mig til at føle mig tilpas med det samme. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg glæder mig til at se sæson tre og prøve mere skuespil af fremover, fortæller Irina til Realityportalen.dk.

Til Ekstra Bladet fortæller Irina, at hun ikke har fået rollen, fordi hun er Irina, men at hun rent faktisk har været igennem en casting for at få rollen.

- Jeg kan ikke afsløre så meget af handlingen, men jeg kan sige, at jeg har en rolle i sæson tre, og at jeg ikke skal spille mig selv som 'influencer'. Jeg har været til casting og har fået rollen, og jeg har så været med til at optage i to dage, siger hun til Ekstra Bladet.

Med rollen i "Perfekte Steder" må man sige, at der sker mange ting i Irinas liv for tiden.

Ikke nok med, at Irina Babenko og Morten "Faustix" Brangstrup netop har fundet sammen igen, så har nemlig også taget skridt videre i deres forhold.

Forleden kunne de nemlig afsløre, at de har købt hus sammen.

Se flere billeder af Irina i galleriet herunder

Irina Babenko

Sponsoreret indhold