Reality28. januar 2016

Savner dine bryster opmærksomhed? Her kan du købe Nikitas kjole

Nikita Klæstrup stjal endnu engang opmærksomheden med sine flotte fortrin, da hun i mandags dukkede op til Reality Awards iført en meget afslørende kjole, som du selv kan få fingrene i.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality74_0.jpg
 Mikael Rieck

Den sexede ungdomspolitiker Nikita Klæstrup fik alle til at dreje nakken af led og internettet til at koge over, da hun i mandags dukkede op til årets Reality Awards i en ny, fræk kjole.

Den 21-årige skønhed var overrasket over den store opmærksomhed og ville gerne have haft, at det var hendes dyre designersko, der havde været i fokus, fortæller hun nu på sin blog.

Men det var svært at få øjnene fra en helt anden kropsdel end hendes fødder, da hun trådte ind på den røde løber med frit kig til hendes svulmende barm.

Og det er ikke første gang, Nikita stjæler opmærksomhed med en kjole. Det gjorde hun også, da hun i 2014 dukkede op i en meget pikant påklædning til Konservativ Ungdoms 110-års fødselsdag i Odd Fellow-palæet i København.

Hvis du kunne tænke dig at få den samme opmærksomhed - som Nikita Klæstrup tiltrækker sig - næste gang du skal til fest, kan hendes kjole, der er af mærket AQAQ, købes her.

På sin blog fortæller den sexede ungdomspolitiker, hvordan hun med en saks forvandlede kjolen, så den passede perfekt til hende.

- Den tynde strop måtte jeg klippe af kjolen. Den pressede mine bryster helt ind, så det så vildt sært ud fra siden, og så skubbede den faktisk også mine bryster ned. Det har ingen kvinde lyst til! Så den måtte væk, lyder det fra den tapre skræder.

https://imgix.seoghoer.dk/kjolenikita.jpg
 Nastygal.com og Mikael Rieck

På hjemmesiden nastygal.com ser Nikitas kjole en del mere anstændig ud. Men med en saks har den sexede ungdomspolitiker selv forvandlet den til en lidt frækkere sag. (Foto: nastygal.com og Mikael Rieck)

https://imgix.seoghoer.dk/sh-13217_1.jpg
 Nastygal.com og Mikael Rieck

Sådan så Nikita ud, da hun i 2014 var til fødselsdagsfest for Konservativ Ungdom i en meget pikant kjole. (Foto: Kasper Wenstrup)

Sponsoreret indhold