Reality7. november 2018

Afsløring: Her er værterne til Reality Awards 2019

Camilla Framnes og Philip May står i spidsen, når det gakkede awardshow løber af stablen den 11. januar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality-awards-vaerter.jpg
 Foto: Aller Media

Når Reality Awards løber af stablen den 11. januar på Docken i København, bliver det med "De unge mødre"-stjernen Camilla Framnes og "Paradise Hotel"-fyren Philip May i værtsrollerne.

De glæder sig begge til den fest, der nok kan betegnes som det mest gakkede awardshow i den dansker underholdningsbranche.

- Det er jo altid sjovt. Jeg vil gerne lave en fest, og hvis man kan lave en fest foran 1000 mennesker, så står jeg der. Jeg tror, at det er mit fjerde år til Reality Awards, og mit andet år som vært. Men jeg skal ikke hoppe ud fra nogen scener i år, siger Philip May, da SE og HØR fanger ham på telefonen. Han henviser til premierefesten på "Paradise Hotel" i 2017, hvor han i et kækt spring røg udover scenen i Imperial-biografen. Artiklen fortsætter efter billedet
https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_dm-0121-2017.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Philip May kom til skade ved "Paradise Hotel"-premieren i 2017. (Foto: Dan Mariegaard)

Den unge realityfyr glæder sig også til at arbejde sammen med Camilla Framnes, og forudsiger, at det er hende, der kommer til at være den mere alvorlige del af showet. - Jeg tror hun er lidt mere fornuftig, end jeg er. Det er hende der har ansvaret, og jeg tager gøglet. Hun kan give en masse kærlighed. Hun er like-able og det er fandeme vigtigt. Alle elsker Camilla, siger Philip. Også Camilla Framnes glæder sig til, at hun skal stå på scenen sammen med Philip May. - Det er jo sindssygt spændende. Jeg glæder mig i hvert fald. Nu har han jo prøvet det før, så jeg håber, at han kan lære mig et par fif. Jeg tænker, at han er fuld af spas og løjer, fortæller Camilla til SE og HØR. Selvom Philip tror, at Camilla bliver den mere seriøse vært på Reality Awards, så er hun også klar til at lave sjov med "Paradise"-fyren. - Det falder mig meget naturligt at være lidt sjov. Jeg tror, at det bliver en god pingpong. Nu har jeg jo ikke mødt Philip andet end lige hurtigt, men jeg tror, at det kunne blive en rigtigt sjovt, siger Camilla. Reality Awards bliver afholdt på Docken i København den 11. januar 2019. Du kan købe billetter til det gakkede awardshow her.

Se billeder fra sidste års Reality Awards herunder

Reality Awards 2018

Sponsoreret indhold