Reality6. november 2015

Tina fra ”Robinson”: Gift er noget, man tager

På den røde løber til nomineringsfesten til Reality Awards 2016 dukkede Tina Vilbrandt fra ”Robinson Ekspeditionen” op. Hun fik sig en sludder med værten Gustav om sin skilsmisse og livet generelt

På trods af et ægteskab gennem flere år med ekskonen Michella, så havde Tina Vildbrand ikke mange rosende ord tilovers for giftermål og den tidligere vielsesring på fingeren, da Gustav fangede hende til en snak på den røde løber til Reality Awards’ nomineringsfest 2016 torsdag aften.

- Vi voksede simpelthen fra hinanden, og der er måske noget om, at det ødelægger et forhold at få et barn ind i det, hvis man ikke er enige om udviklingen, fortalte Tina Vilbrand til Gustav Salinas.

Tilbage i marts måned blev Tina skilt fra konen Michella syv måneder efter at deres fælles søn Alvin var kommet til verden.

Tina slår simpelthen fast, at hun har lært, at gift, det er noget, man tager og ikke er.

Men nærmere udspurgt af Gustav slår hun dog fast, at livet går i den helt rigtige retning for hende.

- Jeg er lykkelig og glad nu. Jeg har en ny dejlig kæreste, der også er lækker, siger Tina Vilbrand glad til Gustav.

Du kan se interviewet i toppen af artiklen her.

Reality Awards 2016 finder sted den 25. januar 2016 i Cirkusbygningen.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold