Reality28. maj 2018

Fie undskylder: Jeg har ikke altid været Guds bedste barn

Fie Laursen springer ud som et helt nyt menneske. Hun har nemlig fundet meningen med livet og er færdig med at gøre andre kede af det
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_m6y6614.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Fie Laursen er som et helt nyt menneske, det fortæller hun i et blogindlæg, hvor hun slår fast, at det er slut med at gøre andre mennesker kede af det.

Det var blandt andet deltagelsen i "Divaer i Junglen", der blev en øjenåbner for Fie.

- Jeg har ikke forandret mig fuldstændig som menneske, men jeg har ændret mit adfærd en tand. Efter jeg så mig selv i "Divaer i Junglen" blev jeg sgu’ lidt ærgelig. Ja, programmet er sjovt, men jeg så også en barnelig side af mig selv, som jeg ikke var stolt af, fortæller Fie på bloggen.

Det skal være slut med skældsord og vredesudbrud har hun besluttet. I stedet har hun valgt, at hun fremover vil stille sig selv spørgsmålet, om det er det værd, og hvad det vil have af konsekvenser, hvis hun går i fight med andre på bloggen og i pressen.

Hun undskylder samtidig over for alle dem, som hun igennem sin karriere har såret.

- Jeg er kommet frem til meningen med livet, er at være omkring mennesker der er gode ved ens sjæl og som passer på ens hjerte. At have et arbejde, der gør en lykkelig. At behandle andre mennesker med kærlighed og at kunne undskylde for sine handlinger, derfor vil jeg i dette opslag undskylde, til de mennesker jeg har gjort kede af det, på et tidspunkt i deres liv. Mine intentioner har ikke altid været rene, jeg har ikke altid været Guds bedste barn – Jeg har været en skadet sjæl, der lod min ulykke gå udover andre, skriver Fie.

Kimen til den nye Fie startede allerede, da hun var i Ecuadors jungle i forbindelse med "Divaer i Junglen".

Her sluttede hun nemlig fred med Paradise-Caroline, som hun havde været i en fejde med i en længere periode.

- Det er på tide, at Caroline og jeg slutter fred, der er ikke nogen grund til alt det her mere, sagde Fie blandt andet i programmet.

Fejden mellem Fie og Caroline havde stået på siden Caroline var på "Paradise Hotel" sammen med Fies bror Boris.

Fie har også tidligere været i en bitchfight med komikeren Anders Matthesen. Det skete, da han i skikkelse af figuren Jannik Rundholdt svinede en bunke YouTube-stjerner ved Guldtuben.

- Det er så komikeren Anders Matthesen. Jeg ved ikke, om I har hørt om ham, han var meget kendt for fem år siden eller sådan noget, fortalte Fie i en video på YouTube efterfølgende.

Du kan se flere billeder af Fie i galleriet herunder

Fie Laursen vender tilbage på "Paradise Hotel"

Sponsoreret indhold