Familien fra Bryggen31. oktober 2017

Linses store sorg: Jytte er dødssyg

Linse Kesslers bedste ven, hunden Jytte, er ramt af svær slidgigt, og Brygge-stjernen forbereder et sidste farvel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_og_jytte.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den trofaste golden retreiver, som følger Linse Kessler overalt på Islands Brygge, har fået problemer med at holde tempo. Jytte er nemlig blevet ramt af en særlig ond slidgigt.

- Jytte er gået i stykker. Hun er blevet røntgenfotograferet, og hele hendes ryg er færdig. Det er total slidgigt, og man kan ikke købe en ny ryg. Hun går langsomt, og det er synd, fortæller Linse Kessler til SE og HØR.

Jytte er fem år gammel, og normalt bliver en golden retriever mellem 10 og 12 år, så det er tidligt, at TV-hunden har fået problemer,

- Jeg håber, at jeg har hende et år mere, og så tror jeg ikke, at hun kan mere. Hun er helt stiv, fortæller Linse Kessler til SE og HØR.

- Hele hendes ryg er blevet en massiv masse, og når hun laver nummer to, kan det godt tage rigtig lang tid, forklarer Linse Kessler.

Det var tilbage i 2013, at Jytte blev en del af ”Familien fra Bryggen”.

https://imgix.seoghoer.dk/hele_familien.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Jytte sammen med Geggo, Linse og Mopper. Foto: Dan Mariegaard

Linse reddede Jytte og to andre hunde, som var blevet mishandlet af deres ejer. Det lykkedes Linse at finde gode og kærlige hjem til to af hundene, men hun kunne simpelthen ikke slippe af med Jytte.

Hun var faldet pladask for den lyshårede golden retriever.

I dag bor Jytte så sammen med Linse og Linses anden hund Chino.

Jyttes sygdomsforløb er langt fra den eneste sorg, som Linse Kessler har gennemlevet. Sidste år oplevede hun således sin største sorg, da hun mistede sin elskede mor.

Mandag aften den 21. november 2016 sov Mopper ind i en alder af 78 år efter at have kæmpet mod alvorlig sygdom i flere måneder.

Præcis hvilken sygdom, der tog livet af Mopper, ved kun familien.

Linse Kessler, Mikkel Kessler og resten af familien valgte nemlig ikke at fortælle, hvad det var for en sygdom, der svækkede Mopper – og som blandt andet betød, at hun den sidste tid fik mad og næring gennem en sonde.

Og der var en ganske særlig årsag til, at familien ikke fortalte mere åbent om Moppers sygdom.

Det var nemlig Moppers eget ønske.

Faktisk havde Mopper ønsket, at sygdomsforløbet skulle være holdt hemmeligt længere end frem til den 7. september, hvor de på et pressemøde afslørede, at hun var alvorligt syg.

- Mopper ønskede ikke at få det frem. Hun havde ikke lyst, og så går hun alligevel ned på Haraldsborg (lokal bodega, red.) og fortælle hele banden. ”Mor det bliver du simpelthen nødt til at vente med. Vi kan ikke blive ved med at fortælle pressen, at de ikke må sige noget, når du siger noget til alle”, forklarede Linse til SE og HØR under pressemødet i begyndelsen af september.

Familien havde selv både forventet og frygtet, at pressen ville skrive om Moppers sygdom, også selv om Linse og resten af Kessler-familien havde bedt om fred under det vanskelige sygdomsforløb.

- Jeg ved ikke helt, hvorfor I ikke har skrevet om det, men jeg er så taknemmelig for, at I ikke har gjort det. For det ville bare være så trist for Mopper at skulle læse om. For Mopper er jo ikke bange for at sige tingene ligeud, og når hun er frisk nok til det, så gør hun det, fortalte Linse under pressemødet og tilføjede:

- Så tak fordi I ikke har skrevet om det.

Mopper sov ind mandag aften den 21. november 2016 kl. 18:25 omgivet af sine allernærmeste.

- Vi var alle hos hende og hyggede om hende præcis som vi plejer; vi grinede og fjollede og fortalte hende at vi elskede hende, til hun rejste afsted, udtaler Linse, Mikkel og Geggo i en fælles besked på de sociale medier og tilføjer:

- Vi er knuste, men vi ved at det var det bedste for hende nu. Mopper satte stor pris på sine personlige venner, men skam også på alle Jer derude, som har fulgt hende på TV.

Linse Kessler - billeder fra hendes liv

Sponsoreret indhold