Familien fra Bryggen18. oktober 2018

Geggo får længe ventet operation: Cengiz er ikke tilfreds med resultatet

I aftenens afsnit af ”Familien fra Bryggen” vælger Geggo at få opereret sine øjenlåg. Resultatet er hverken hun eller hendes forlovede Cengiz særlig tilfreds med i begyndelsen. Se videoen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_og_cengiz.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er ingen hemmelighed, at hendes mor har brugt tusindvis af kroner på brystoperationer og lignende.

Og i aftenens afsnit af ”Familien fra Bryggen” er det så datter Geggos tur til at lægge sig under kniven. Hun fortæller, at hun tidligere har fået opereret sine bryster og sine læber to gange.

Og nu er det hendes øjenlåg, der står for skud. Geggo er ikke helt tryg ved operationen, fortæller hun i et klip fra programmet, som du kan se nederst i denne artikel.

- Det er jo en operation på øjnene. Jeg kan ikke lade være med at tænke, ”hvad nu hvis de skærer for dybt”, og hvad nu hvis jeg mister mit syn. Er jeg overhoved glad nok for min hørelse til at kunne miste synet. Og der vil jeg sige nej, siger Geggo i klippet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/oejnene.jpg

Geggo gemmer sine opererede øjne bag et par solbriller. Foto: TV3

Operationen går heldigvis godt – men hverken Geggo eller hendes forlovede, Cengiz, er særlig tilfredse med resultatet til at begynde med.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at det bliver godt. Det er virkelig grimt i dag, siger Geggo, da hun mødes med sin mand Cengiz.

Øjenlågene er da også både hævede og blå, hvilket heller ikke undgår at blive bemærket af Cengiz. Og som den ærlige mand han er, kan han heller ikke holde sig tilbage med at fortælle, hvad han egentlig synes om resultatet:

- Det er ikke så pænt lige nu. Jeg håber, det bliver pænere. Det er sådan nogle røvhulsøjnene, siger Cengiz henvendt til Geggo, inden han over for kameraet uddyber:

- Hendes øjne har en røvform lige nu. Da hun kom hjem, var de ikke hævede. Men nu er de hævede. Så nu har de fået en bule ovenpå… Det er mega grimt. Jeg håber, det bliver pænt. Det gør det, siger Cengiz.

Du kan se klippet fra aftenens afsnit herunder.

Hele afsnittet vises i aften på TV3 klokken 20.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold