Divaer i junglen20. juni 2018

"Divaer i junglen"-deltagers hårde døgn: Mand og datter indlagt

Sasha Klæstrup, der er kendt fra ‘Divaer i junglen’, har haft nogle særdeles hårde døgn, efter at både hendes datter og mand blev indlagt inden for kort tid
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20151102_wen_-_sasha_83.jpg
 Kaspar Wenstrup

Sasha Klæstrup har haft nok af bekymringer i denne uge. Først blev hendes treårige datter indlagt – og kort tid efter måtte hendes mand også hastes på hospitalet.

Det fortæller Sasha Klæstrup, der er kendt fra ’Divaer i junglen’, til Realityportalen.dk.

Datteren Tria blev indlagt i mandags, efter at hun fik betændelse i sin hofte. Og kort efter blev hendes mand, Montaser, hastet på hospitalet, efter at han besvimede og gik i kramper under et besøg hos sin frisør.

– Montaser er kommet på hjerteafdelingen, hvor han får overvåget sin hjerterytme, puls og alt det der. Jeg har sovet hos ham i nat, og hverken jeg eller ham ved, hvad der sker, siger Sasha Klæstrup til Realityportalen.dk.

Det er endnu for tidligt at sige, om Sashas lille pige skal opereres på grund af betændelsen i hoften.

Sidste år måtte datteren opereres på grund af en betændelsestilstand i knæet. Lige nu får datteren medicin for betændelsen i hoften og håbet er, at det er nok til at få bugt med betændelsen.

Både datteren og mandens sygdomme og indlæggelse kommer på et ganske ubelejligt tidspunkt. Efter planen skal Sasha og hendes mand nemlig giftes ved en privat ceremoni i en moske i næste uge. Og om torsdagen er det sågar planen, at de skal på bryllupsrejse til Egypten.

Tiden må vise, om Sasha Klæstrups datter og mand kommer til hægterne, inden brylluppet skal stå.

Sponsoreret indhold