Divaer i junglen14. maj 2018

Caroline: Det var hårdt at sige farvel til Rikke

Caroline Petersen måtte her til aften sige farvel til veninden Rikke, der blev sendt hjem fra Ecuadors jungle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/game_21.jpg
 Foto: TV3

Mudderkampen blev endestationen for Rikke Chili, der her til aften måtte forlade "Divaer i Junglen".

Hun kæmpede til det allersidste, men i sidste ende var det Caroline Petersen, der fandt de nødvendige diamanter for at overleve.

De to veninder var nemlig de sidste i mudderbadet, da den afgørende runde skulle finde sin taber.

- Det var ikke særligt fedt. Rikke er den, jeg har det bedst med. Jeg havde da set, at det var alle andre end hende, fortæller Caroline til SE og HØR.

Heldigvis kunne hun trøste sig med, at der ikke var lang vej igen til finalen, da hun måtte vinke farvel til veninden.

- Det var rigtigt hårdt, men gudskelov var det så sent, at hun røg ud. Det var ikke mange dage alene uden hende, fortæller Caroline.

De to veninder havde da også godt regnet ud, at de ikke ville kunne stå i finalen sammen, hvis de kom så langt.

- Vi havde jo set den komme på et tidspunkt, og vi kunne nok ikke være der begge to til finalen. Så jeg kæmper videre for hende, fortæller Caroline, der på et tidspunkt selv troede, at hun ville ryge hjem i forbindelse med mudderkampen.

Selv var Rikke Chili glad for den måde, som hun røg ud på.

- Havde jeg det super træls med at skulle forlade junglen? Klart! Var jeg tilfreds med den måde, det skete på? MEGET!! Det ville have gjort så ondt på mig at blive stemt ud af de andre divaer, skriver Rikke på sin blog efter hjemsendelsen.

Med Rikkes hjemsendelse fra "Divaer i Junglen" er der kun Caroline, Maja, Mogens, Dennis og Roed tilbage i Ecuadors jungle.

Tidligere i sæsonen har vi måttet sige farvel til Janni Ree, Fie Laursen, Sascha Klæstrup og den mandlige deltager Johnny.

Sascha Klæstrup måtte forlade junglen, da hun kom til skade med sin iskiasnerve, mens Janni Ree selv valgte at forlade junglen.

- Jeg har fortrudt. Big time, fortalte Janni til SE og HØR efter sit exit.

Både Fie Laursen og Johnny blev sendt ud af de andre deltagere. I Fies tilfælde var det hendes egen holdkammerat Maja, der gav hende dødsstødet.

- Det er egentlig af nogle grunde, man ikke rigtig ser på TV. Fie har det med at brokke sig utroligt meget bagom kameraet, sagde Maja Bebe til SE og HØR om Fie Laursen exit i "Divaer i junglen", da hun havde sendt Fie ud.

Sponsoreret indhold