Reality16. april 2018

”Diamantfamilien” helt privat: Strandvejens stærke kvinder

Diamanthandleren Katerina Pitzner og hendes tre døtre viser deres op- og nedture i en ny dokumentarserie. Her kan du lære dem lidt bedre at kende.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/diamantfamilien.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Det oser af kvindepower på Strandvejen i Klampenborg, hvor Pitzner-pigerne bor.

Der bliver lagt makeup, diskuteret og taget selfier i et væk.

På overfladen er det pænt og poleret, men man skal ikke være længe i familien Pitzners selskab, før man finder ud af, at der også findes en anden virkelighed.

- Jeg vil gerne vise et større og mere nuanceret billede af den, jeg er.

Vores familie og liv er bestemt ikke er poleret, siger Katerina Pitzner, der er en af verdens eneste kvindelige diamanthandler.

- Hvis tingene bliver lidt for poleret, så er jeg ved at skrige, og så skal der ske noget, fortæller hun om grunden til, at hun sammen med sine tre døtre har sagt ja til at vise deres liv på godt og ondt i TV2 Zulus nye dokumentarserie "Diamantfamilien".

Her kommer man i otte afsnit ind under overfladen på 47-årige Katarina, 24-årige Thalia, 20-årige Elvira og 15-årige Ophelia.

- De filmer os klokken seks om morgenen, når vi ligner noget, der er løgn.

- Selv om det var hårdt for min forfængelighed, så er det også vidunderligt at være møghamrende grim og dele det med hele Danmark, fastslår Katerina.

Familiens overhoved

Ingen af døtrene er i tvivl om, at deres mor hverken lader sig dominere af dem eller en mand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/katerina_pitzner.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

(Foto: Peter Grosen)

Ophelia om Katerina

Hvad er hendes bedste side?

– Hun er altid meget kær og kærlig.

– Nogle gange for meget til min smag. Jeg respekterer hende rigtig meget.

– Specielt for hendes arbejde. Når jeg ser hende arbejde, får jeg stjerner i øjnene.

Hvad er hendes værste side?

– Hun er for nærgående og nogle gange for kærlig over for mig. Det er alle de andre i familien også.

– Og så kan mor nogle gange finde på at stole på noget, som de andre søskende siger, som ikke er rigtigt.

– Det er også træls, når hun har kort lunte eller er indebrændt. Så har man ikke lyst til at være tæt på hende.

Hvor er manden i hendes liv?

– Der er noget under opsejling, men det er så nyt endnu.

Katerina om Katerina

– Jeg føler, jeg har balance i mit liv.

– Derfor drømmer jeg ikke om at være et andet sted. Det ville være vidunderligt, hvis firmaet kunne gå i arv til næste generation.

Familiens politibetjent

Selv om Ophelia med sine 15 år er familiens yngste, er hun god til at minde familiens øvrige medlemmer om, hvordan man opfører sig, så de kommer igennem livet på en ordentlig måde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ophelia_pitzner.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

(Foto: Peter Grosen)

Thalia om Ophelia

Hvad er hendes bedste side?

– Hun har meget humør, og hun er rigtig klog og skarp, det kan jeg godt lide.

Hvad er hendes værste side?

– Hun er meget aflukket og vil gerne være for sig selv og har ikke lyst til at snakke så meget med os andre.

Ophelia om Ophelia

– Jeg vil gerne på gymnasiet, og lige så hurtigt, jeg kan, vil jeg være min mors højre hånd og hjælpe hende med hendes arbejde, og så vil jeg gerne overtage firmaet.

– Jeg er den af os søskende, der kommer til at holde hendes branche i live.

Familiens selfiedronning

Det er ikke uden grund, at Elvira får den titel.

Den 20-årige gymnasieelev tager ofte billeder af sig selv, som hun deler med sine 90.000 følgere på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/elvira_pitzner.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

(Foto: Peter Grosen)

Katerina om Elvira

Hvad er hendes bedste side?

– Hun har mange, hun er et festfyrværkeri og er positiv, kreativ og impulsiv. Det er både en velsignelse og en forbandelse, at hun dribler rundt i alle mulige emner hele tiden. Det gør, at man aldrig keder sig, men når man skal holde fokus, er det ikke så godt. Hun er rigtig sød over for andre.

Hvad er hendes værste side?

– Når hun glemmer, at vi bor her sammen og kører sit eget sololøb og glemmer at tage lidt hensyn til os andre.

– Det har jeg det lidt stramt med.

– Hun kan også godt finde på at lave sin egen virkelighed.

Hvor er manden i hendes liv?

– Hvem af mændene? griner Katerina.

– Hendes ekskæreste er med i programmet, men det er slut, så nu har hun kun nogle bejlere.

Elvira om Elvira

– Jeg synes, det kunne være nice at lave noget sammen med familien.

– Det kunne være at lave en detailforretning med diamanter, som jeg stod for.

Familiens diva i gummistøvler

Thalia er den eneste af døtrene, der er flyttet hjemmefra. Hun bor i Holland, hvor hun er konkurrencespringrytter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thalia_pitzner.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

(Foto: Peter Grosen)

Elvira om Thalia

Hvad er hendes bedste side?

– Hun er iskold på nogle punkter og ligeglad med, hvad andre siger.

– Hun har nogle gode grundværdier og har sin familie, og hun ved, at hun er nice.

– Det er hun god til at give videre til mig, hvis jeg har det nederen. Så siger hun: ”Husk nu, du kan godt”.

Hvad er hendes værste side?

– Hun sætter sig i en situation, hvor hun mener, at jeg ikke elsker hende, fordi jeg ikke ringer til hende eller ikke tager min telefon, fordi jeg har travlt, griner Elvira.

Hvor er manden i hendes liv?

– Thalia har en bejler i hver by, men fokuserer mest på sine hunde og sine heste.

Thalia om Thalia

– Lige nu vil jeg gerne ride heste.

– Jeg synes, det kunne være dejligt, hvis min mor købte en gård i Holland. Så kunne vi have heste og hunde og bo der sammen.

Du kan se meget mere til den bramfri familien på TV2 Zulu mandag klokken 21.

Sponsoreret indhold