Reality5. september 2017

Den store vægtkamp: Kurt på 223 kg akut indlagt efter kollaps

Kurt går for hårdt til den under svømmetræning i 'Den store vægtkamp' og han falder helt sammen og ryger akut på hospitalet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den-store-vaegtkamp-2-tirsda.jpg
 Foto: TV3

Hvis man har været en sofafrikadelle i årevis og har kørt frysepizza og cola ned i urimelige mængder, så kan kroppen godt sige stop, hvis du hopper helt over i den anden grøft.

Det oplever Kurt fra 'Den store vægtkamp' på den hårde måde.

Han er en del af gruppen af fem 'store drenge', der i går vejede ind til næsten et ton tilsammen.

Kurt blev vejet til 222,8 kilo efter i flere år at have givet sin krop tæsk med en usund livsstil.

I aften møder vi ham på vej væk fra diætisten, hvor han har fået meget ros.

Kurt er på vej i svømmehallen, hvor han vil svømme 80 baner i ét hug.

Den store mand klarer også opgaven, men bagefter kollapser hans hårdt belastede krop.

- Mine ben kunne simpelthen ikke bære mig - de faldt væk under mig. Så røg jeg med ambulancen på hospitalet, hvor de siger, at mit blodtryk er alt for lavt, siger Kurt, der knokler på med træning og indtager langt færre kalorier end tidligere.

Hospitalet vil beholde Kurt mindst et par timer til observation.

I går måtte 22-årige Patrick på 174,4 kilo vinke farvel til programmet, da han havde tabt sig mindst af de fem deltagere.

Se klip med Kurts kollaps og klip med de andre deltagere, der knokler på i træningslokalet.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Se galleri med hele gruppen af 'store drenge':

Sponsoreret indhold