Reality14. september 2017

Den store vægtkamp: - Jeg er blevet mere far

Henrik fra 'Den store vægtkamp' giver mere til sine børn i den slankere og sundere udgave
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den-store-vaegtkamp-henrik-14092017.jpg
 Foto: TV3

- Jeg tror, at mine børn synes, at de har fået meget mere far ud af mig end før. Jeg var ikke luddoven, men kunne godt li' at ligge på sofaen, nu er jeg frisk til at spillede fodbold eller dyrke kampsport med mine drenge til langt ud på aftenen - tidligere var der helt udsolgt og tomme energidepoter ved syv-otte-tiden om aftenen, siger Henrik, der var i finalen i 'Den store vægtkamp' i aften på TV3.

Og så kan man jo med sindsro sige, at det har været det hele værd, hvis Henriks børn føler, at de har fået 'mere far' - så er alle andre gevinster placeret længere nede på ranglisten.

Henrik havde tabt sig i alt 13,6 kilo ved finalevejningen og vigtigere endnu - han har fået ændret sine vaner.

Han er livsnyder og elsker god mad og vin. Men den 37-årige kokke-lærling, der på grund af jobbet bliver udsat for daglige fristelser, går ikke til den på samme måde som tidligere.

Den store vægtkamp: Champagnen ryger ingen steder

- Jeg drikker ikke vin til hverdag, og jeg spiser sundere i det daglige. Tidligere kunne jeg spise en kanelsnegl og drikke en cola til morgenmad - i dag synes jeg det er ulækkert. Min kone har også været med på at skære kage, Toms Skildpadder og andet usundt fra om aftenen - hun er i hvert fald solidarisk, så jeg ikke bliver fristet af noget, siger Henrik til SE og HØR.

En ting holder Henrik dog ved - champagnen.

- Det er den eneste af mine 'dårlige vaner', jeg holder fast i. Jeg vil fortsat give mig selv lov til den glæde at sætte mig i badekarret en fredag aften og tænke over ugen, der er gået over en flaske champagne og en skål jordbær, for jeg synes faktisk ikke, at det er en dårlig vane, at lige sidde og bearbejde den uge, der er gået i badekarret, og det gør jeg bedst med en flaske bobler, siger Henrik.

https://imgix.seoghoer.dk/henrik-artikel.jpg

Henrik med sine børn, som har fået mere far ud af ham, efter at han har været med i 'Den store vægtkamp. (Privatfoto)

- Jeg har det sådan, at jeg vil hellere have et par ekstra kilo på og så leve et liv, hvor jeg kan spise noget ordentligt mad, men dermed ikke sagt, at jeg er gået tilbage til alle de gamle vaner, for jeg holder skarpt fokus på mad og motion, for jeg vil ikke ende som dem, der taber sig og så tager det hele på igen - det må bare ikke ske, siger Henrik til SE og HØR.

Han træner fem-seks dage om ugen på racercykel og i fitnesscenter, så kiloene får ikke lov at holde deres indtog på sidebenene og maven som tidligere.

- Og jeg spiser mindre portioner, og der behøver ikke altid være fløde og bacon i maden, siger Henrik stålsat om de gode vaner, han har tillagt sig i de fire måneder, han var med i 'Den store vægtkamp'.

Som livsnyder går Henrik selvfølgelig ikke af vejen for en god middag med flødesauce, vin, dessert og hele udtrækket, han er jo ikke gået i kloster.

- Det skal der være plads til, men til forskel fra tidligere, så er det bare op på hesten dagen efter og huske de sunde vaner, siger Henrik til SE og HØR.

Den anden finalist, Flemming, der vandt finalen og ugepræmien på 20.000 kroner, havde kæmpet med overvægt i årevis, da han meldte sig til programmet.

- Kiloene sneg sig lige så stille på, og lige pludselig stod vægten på 115 kilo. Jeg spiste alt for meget tidligere. Jeg kunne spise halvanden pizza til aften eller to menuer på McDonald's, siger Flemming til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/flemming-dsv.jpg

Flemming gik fra 115,4 kilo til 96,2 kilo i 'Den store vægtkamp' (Foto: TV3)

Det kom nærmest ud af kontrol.

- Portionerne var alt for store, det var helt ukontrolleret, hvad jeg spiste. Det har været vigtigt for mig at lære at beherske mig i forhold til mad, før købte jeg bare mere og mere - hvorfor nøjes med to burgere, hvis man kan spise fire, siger Flemming der angiver de ændrede vaner omkring mad, som den væsentligste gevinst ved hans medvirken i 'Den store vægtkamp.

Samtidig har han lært at holde af motionen, som er en væsentlig del af det program, personlig træner Rune Raahauge lægger for deltagerne.

- Jeg indpasser motionen i min dagligdag - det kan være en tur i min kajak eller en løbetur - jeg elsker motionen, fordi jeg elsker at pleje min krop, siger Flemming.

Han har før haft planer om at tabe sig.

- Jeg sagde altid, at på mandag efter weekenden, 'der går jeg i gang', men det blev aldrig til noget. Men jeg er virkelig stolt over, at jeg denne gang har vist over for min kæreste og omgangskreds, at jeg er god nok, og at jeg godt kan, når jeg virkelig sætter mig op til det, siger Flemming, der smed 19,2 kilo, til SE og HØR.

Galleri med deltagerne i uge 3 i 'Den store vægtkamp':

Den store vægtkamp, Uge 3, september 2017

Sponsoreret indhold