De unge mødre14. april 2018

Nadia Shila: Stemplet som lortemor

Nadia Shila ser ikke sin søn Kyle, da hun ikke vil rejse hjem til Danmark, fordi hun føler, at myndighederne har stemplet hende som lortemor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/img_3188.jpg
 Foto: Jacob Heinel

I januar blev Nadia Shila mor til en lille datter, og siden da har hun brugt tiden på at passe sin baby, der fik en hjerneblødning under fødslen.

Den unge mor har også sønnen Kyle, som dog er blevet tvangsfjernet af de sociale myndigheder og sendt tilbage til sin far i Danmark. På sin blog fortæller Nadia Shila nu, hvorfor hun ikke ser sin søn.

- Skal du ikke snart hjem og se Kyle, så han kan se sin lillesøster?, fortæller Nadia Shila, at hun ofte bliver spurgt om, på sin blog.

- Det ville jeg gerne, men det kan jeg ikke, svarer den tidligere hjemløse "De unge mødre"-stjerne.

- Først og fremmest vil jeg ikke kunne komme ind her (USA, red.) igen, før jeg har et greencard, uagtet om vi er gift eller ej... Hvis jeg ender i DK med min datter, frygter jeg, at hun bliver revet fra mig af myndighederne, da de allerede har stemplet mig som en lortemor, så det tør og vil jeg simpelthen ikke risikere, forklarer Nadia Shila på sin blog.

- Min søn ser både jeg og sin lillesøster på Skype, og jeg sørger for at sende ham gaver en gang imellem fra os alle herovre, tilføjer Nadia Shila, der har datteren Hope med den HIV-smittede Jeremy, der er tidligere narkoman.

Skulle Nadia Shila på et tidspunkt vælge at vende hjem til Danmark, så kan hun godt forvente, at der står en velkomstkomité klar til at tage imod hende. Hun er nemlig anklaget for intet mindre end 67 lovovertrædelser, der fylder et 25 sider langt anklageskrift.

Nadia Shila har i "De unge mødre" tidligere fortalt, hvordan hun kæmper for sin søn.

I "De unge mødre" ser vi, at Nadia Shila, der har levet som hjemløs på gaden i Los Angeles, nu er flyttet til San Francisco med sin forlovede Jeremy.

Her prøver de at få styr på tilværelsen, inden deres lille datter kommer til verden.

En af de ting, der fylder, er selvfølgelig Nadia Shilas søn Kyle, som blev tvangsfjernet fra hende og sendt hjem til Danmark.

I et afsnit af "De unge mødre" åbner Nadia Shila op og fortæller om savnet til sin søn, og hvordan hun har tænkt sig at kæmpe for at blive genforenet med Kyle.

På grund af Nadia Shilas økonomiske situation havde hun ikke mulighed for at rejse til Washington for at deltage i det afsluttende retsmøde om forældremyndigheden på Kyle. Det er derfor Kyles far, der har den fulde forældremyndighed, men den 22-årige mor vil kæmpe for sin søn.

- Det er syv måneder siden, jeg har set Kyle, fortæller Nadia Shila i afsnittet af "De unge mødre".

- Jeg får forskellige følelser, når jeg tænker på Kyle, fordi han er mit barn. Jeg bliver fyldt med kærlighed, samtidig med at jeg bliver fyldt med en ufattelig tung følelse af savn og sorg over, at jeg ikke har ham hos mig. Det værste er ikke at kunne være sammen med sine børn, beskriver Nadia Shila.

Hendes plan er at starte en ny forældremyndighedssag op, for det hospital, hun er tilknyttet i forbindelse med sin graviditet, har en sagsbehandler, der kan hjælpe hende med at finde en advokat, der kan arbejde både på hendes immigrationssag og forældremyndigheden over Kyle.

Sponsoreret indhold