De unge mødre18. marts 2017

Kom med til Camilla Framnes' bryllup

Den unge mor slog pjalterne sammen med sin Kevin tilbage i oktober sidste år. På tirsdag kan man komme med til brylluppet i "De unge mødre"

1. oktober sidste år, sagde Camilla Framnes "ja" til sin Kevin.

Et halvt år efter brylluppet kan du nu komme med på første parket. På tirsdag er det nemlig bryllupstid i "De unge mødre".

Og programmet kommer helt sikkert til at være propfyldt med glade øjeblikke, når parret slår pjalterne sammen og kan kalde sig mand og kone.

- Det var så smukt. Vi er mand og kone. Det er sådan megagammelt, siger Camilla Framnes i et af klippene fra tirsdagens program.

Det var da også med nerverne uden på tøjet, at Kevin stod klar i kirken og ventede på sin Camilla.

- Jeg har aldrig været så nervøs. Ikke en gang, da mine børn blev født, har jeg været så nervøs, fortæller Kevin i et klip fra programmet.

Efter brylluppet har parret valgt, at de nu skal hedde Framnes-Larsen til efternavn. Se et klip fra vielsen i toppen af artiklen
Det nye afsnit af "De unge mødre" bliver sendt på Kanal 4 på tirsdag klokken 20.00

Hør Camilla og Kevin tale efter vielsen i klippet herunder

Se flere billeder af Camilla Framnes i galleriet herunder

Camilla Framnes

Sponsoreret indhold