De unge mødre20. februar 2018

"De unge mødre"-Martinna: Får jeg nogensinde en pige?

I aftenens afsnit af "De unge mødre" får Martinna besøg af en håndlæser, fordi hun ønsker at få svar på en række spørgsmål om sin fremtid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cellina_martinna.jpg
 Foto: Kanal 4/Janus Nielsen

Den unge mor Martinna er usikker på, hvilken retning hendes liv skal tage i forhold til arbejde, så i aftenens afsnit af "De unge mødre" får hun besøg af en håndlæser, der kan hjælpe hende på rette vej.

Mens håndlæseren alligevel er der, vil Martinna også gerne have at vide, om hun nogensinde får en datter. Den unge mor er i forvejen mor til to drenge.

Artiklen fortsætter under klippet.

I klippet fra aftenens afsnit af "De unge mødre" fortæller Martinna, at der er en helt speciel årsag til, at hun brændende ønsker sig en pige:

- Det er frygten for at miste mine drenge, for de bliver ældre en gang. Jeg er bange for, de tager afstand fra mig og finder en kone, og de er så sammen med hendes familie. Det er i bund og grund det, det handler om, fortæller en ærlig Martinna i "De unge mødre".

- Det er ikke det der overfladiske noget med, at jeg gerne vil klæde hende på i kjole. Det kan jeg jo gøre med min niece. Det er det der med, at jeg gerne vil have nogle børn, der er ved mig, ligesom jeg er sammen med min mor tit, lyder det yderligere fra den unge mor.

Se aftenens afsnit af "De unge mødre" på Kanal 4 kl. 20.

Det er den 25. sæson af "De unge mødre", der for tiden ruller over skærmer på Kanal 4, og i år er der kommet en "spin-off" på DPlay, og i den forbindelse debuterer et af programmets mest populære deltagere som vært.

Camilla Framnes, 30, står nemlig i front på programmet "Mødregruppen", der er et slags spin-off show, som vises på Dplay.

Programmet fungerer som en slags brevkasse, hvor seere i bedste "Mads & Monopolet"-stil kan skrive ind med problemer og dilemmaer, som et panel af unge mødre så deler deres meninger og erfaringer omkring.

- Det har navnet "Mødregruppen, og det er også sådan, det skal forstås, for det kunne lige så godt have været hjemme i vores stue, her kan vi så bare dele ud af måske nogle råd og erfaringer, som vi kender til, som der måske kan være nogen ude på den anden side af skærmen, som også kan bruge, fortæller Camilla Framnes, da SE og HØR møder hende under optagelserne til "Mødregruppen".

Camilla Framnes fortæller, at panelet i "Mødregruppen" kommer ind på emner som børneopdragelse, parforhold og venskab, og alle kan nikke genkendende til de emner, der tager op - uanset alder, og uanset om man har børn eller ej.

I videoen kan du se Camilla Framnes fortælle mere om "Mødregruppen":

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold