De unge mødre5. september 2017

"De Unge Mødre"-Martinnas dilemma: Vil ikke lyve for Milan

Martinna har sine egne principper for, hvordan hun synes, hun skal opdrage sine børn. Nogle gange kan det dog være svært at leve helt op til sine egne tanker, når man bliver allermest desperat

De fleste mødre har nok en helt klar mening om, hvordan man vil opdrage sit barn.

De fleste mødre ved dog nok også, at man nogle gange må ty til alternative metoder for at få sine børn til at høre efter.

Martinna fra "De Unge Mødre" oplever lige nu selv udfordringerne med en søn, der er kommet i trodsalderen.

Det frustrerer den unge mor.

- Jeg kan godt, sådan når jeg ligger om aftenen, tænke: "Åh nej, hvordan skal det her ende med Milan, siger hun.

Derfor søger hun trøst og gode råd hos sine veninder, der også har små børn.

De tre unge kvinder er alle enige om, at noget af det værste man kan gøre er at lyve for sine børn.

Alligevel indrømmer de også allesammen overfor hinanden, at det da sker engang imellem.

- Når vi er ved min mor, og han vil have Ipaden, kan hun godt finde på at sige, at den er i stykker, siger den ene.

De andre piger er enige i, at det nogle gange sker, at man kommer til at stikke sine børn en hvid løgn.

Men for Martinna er det ikke rart, når man kommer til at lyve for sine børn.

Bekymringen over, hvad der altså skal ske med Milan, håndterer hun altså på en anden måde for sig selv.

- Jeg siger til mig selv, at det nok bare er en fase, forklarer hun.

Du kan se hele klippet med pigerne, der taler om mor-livet i klippet over artiklen.

Martinna har tidligere talt åbent om sit liv som vegetar, og den måde, hun forsøger at bruge det i børneopdragelsen.

Milan må nemlig selv bestemme, om han vil spise kød eller ej, og Martinnas kæreste er heller ikke vegetar.

Martinna her udover sønnen Milan og en søn på omkring et år.

Sponsoreret indhold