Krimi31. oktober 2020

Nyt varslingssystem: Fem risikoniveauer

Lørdag formiddag kunne Regeringen præsemtere et nyt varslingssystem, der fortæller danskerne, hvor henne vi befinder os på kurven, og hvad vi kan forvente af nye restriktioner, hvis smitten fortsætter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Regeringen kunne lørdag formiddag klokken 11 invitere til pressemøde for at præsentere et nyt varslingssystem, der skal hjælpe i kampen mod corona.

Og ikke mindst gøre det nemmere for den danske befolkning at kunne forudse, om der vil komme nye restriktioner, alt efter hvilket risikoniveau, som Danmark befinder sig i

Siden i går er 1126 konstateret smittet, fortæller Magnus Heunicke, men takker for alles indsats de seneste dage.

- Den her uge har budt på store omvæltninger for os alle sammen, de nye titag medfører forandringer for os alle sammen. Men vi kan se, det bliver overholdt, og danskerne tager det til sig, både brug af mundbin og alle de andre restriktioner. Tak til alle for at holde den her virus under kontrol.

Dog understreger han, at for vi kan komme bedre igennem, så introducerer de nu det nationale varslingssystem.

Hvorfor et varslingssystem?

- Det kan skabe klarhed over risikoniveauet, alle danskere kan gå ind og se, hvad risikoniveauet er i samfundet.

- Det kan give mere gennemsigtighed. Alle kan gå ind på coronasmitte.dk og læse, hvorfor vi er, hvor vi er ang. smitteniveauet.

- Det giver en større forudsigelighed om tiltagene

Fem risikoniveauer

Det nye varslingssystem har fem risikozoner, hvor det øverste er det ønskede sted at være, da der her er lav risiko for smitte.

Hver uge vil man nu kunne gå ind på coronasmitte.dk og se, hvad det aktuelle niveau er for Danmark, så befolkningen nemmere kan forudse, om der kommer nye restriktioner.

Lige nu er vi i risikoniveau tre, fortæller Magnus Heunicke.

https://imgix.seoghoer.dk/varslingssystem.jpg
 Foto: Sundhedsministeriet

Her er det nye varslingssystem, som Sundhedsministeriet har lanceret i dag. Foto: Sundhedsministeriet

- Jo længere op vi kommer, jo større chance er der for et mere lukket samfund. Jo længere ned, vi kommer, jo mindre lukket samfund, lyder det.

- Ud fra alt den viden vi har, er det minkfarme, unge mennesker eller andet - alt det kommer ind i systemet, og betyder, at vi for hvert element kan gå ind og vurdere, hvor der skal skærpes. Om det er mundbind, den kollektive trafik eller andet.

Sponsoreret indhold