Nyheder4. december 2013

Zangenberg og Bendtner: Festede amok i London

Se Nicklas Bendtner og Julie Zangenbergs private billeder fra hendes 25-års fødselsdag
Der mangler ikke noget, når NIcklas Bendtner fejrer sin smukke Julie Zangenberg
Der mangler ikke noget, når NIcklas Bendtner fejrer sin smukke Julie Zangenberg
 Foto: Thomas Laursen

Nicklas Bendtner burde måske passe sin sengetid og blive hjemme for tiden, hvor både danske og internationale fodboldfans, medier og almindeligt bekymrede holder et vågent øje med ham.

Men boldbissen valgte i stedet at fejre sin kærestes 25-års fødselsdag med maner. Skuespillerinden Julie Zangenberg fløj derfor lørdag eftermiddag til London med tre af sine bedste veninder.

De havde taget turen fra København for at feste og shoppe hele weekenden i Nicklas Bendtners nuværende hjemby.

Her diskede Arsenals dyreste bænkevarmer op med hjemmelavet fødselsdagskage til sin kæreste, der selvfølgelig straks smed et billede på instagram med teksten:

- My man made a cake! (Min mand har lavet en kage, red.)

Senere samme aften rykkede Nicklas Bendtner, Julie Zangenberg og hendes tre veninder videre ind til London og festede på noget utraditionel maner.

For inden de nåede på en af Londons mest fashionable klubber, hoppede de forbi et transvestit-kaberet show.

- Aftenen igår endte med transvestit-kaberet i en velour-betrukket kælder i London... Fødselsdags-marathon 2.0 er slet ikke slut endnu, skrev Julie Zangenbergs veninde Maria Arcel på Instagram søndag.

Ballade-Bendtner går amok

Før Nicklas Bendtner, hans skuespillersild og dennes veninder til slut ramte lagnerne, blev det dog til en tur på et af fodboldfyrens favorit gå-i-byen-steder The Box.

Selvom det på papiret kun var Julie Zangenbergs fødselsdag lørdag, stoppede festivitasen ikke af den grund. Søndag fortsatte de fem i samme spor, og indtog Londons centrale Hyde Park, hvor vinterforlystelsesparken Winter Wonderland for tiden holder til.

Det blev også til en tur i teateret og se forestillingen "Thriller Live" om legenden Michael Jackson. Og mon ikke Bendtners indfløjne tøser også fik shoppet lidt i Londons lækre butikker, inden de vendte snuden hjemad igen mandag?

Sponsoreret indhold