YTRINGSFRIHED

Er læserne altid enige i mine "domme"? Næppe. Er de, der indimellem får én på hatten, begejstrede? Nok heller ikke ligefrem (hvis de da ikke bare trækker på skulderen ad ham idioten ude på SE og HØR).Men kan nogen - det være sig dronninger, statsministre eller kendisser - forhindre mig i at skrive, hvad jeg mener? Ikke et sekund. Det er nemlig min (og alle andres) ubetingede ret at give udtryk for, hvad vi mener.Intet kongehus, ingen regering, ingen nok så pengestærk virksomhed kan tage den ret fra os. Her i landet må man sige, hvad man vil - kun begrænset af bestemmelserne i lovgivningen. Og hvordan paragrafferne dér skal fortolkes, afgør domstolene - og ingen andre.Det kaldes alt sammen "ytringsfrihed" - en rettighed, man ikke tænker meget over i det daglige, men først skønner på, når den forsvinder. Ytringsfriheden er måske den tydeligste forskel på et demokrati og et diktatur, og derfor skal der skrides ind over for ethver forsøg på at stække den.Derfor var det godt, at såvel dronningen som statsministeren berørte emnet i deres nytårstaler. Baggrunden var diskussionen om, hvorvidt Jyllands-Posten har lov at bringe satiretegninger af profeten Muhammed.En diskussion, der for alvor bragte sindene i bevægelse hos herboende muslimer og i den arabiske verden i det hele taget. Sagen afslører en næsten absurd nærtagenhed hos visse muslimer, og det er godt, at statsministeren slår fast, at ytringsfriheden er ukrænkelig. Og at den ikke står til diskussion eller kan gradbøjes.Men det er OGSÅ godt at få fastslået, at der er tale om en RET - og ikke en PLIGT. Med andre ord ytringsfriheden skal udnyttes - men ikke med hovedet under armen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close