Nyheder6. marts 2012

'X Factor'-Sveinur: Fuck Janteloven

Den frække færing føler sig misforstået
Sveinur mener ikke selv, at han er arrogant
Sveinur mener ikke selv, at han er arrogant
 Foto: Dan Mariegaard

Den seje 'X Factor'-færing Sveinur Olsen elsker opmærksomhed, og får masser af det for tiden.

Men det er ikke altid af den positive slags.

- Der er mange, der synes, jeg er arrogant. Folk tror, jeg er selvfed, fordi jeg ved, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Jeg er meget selvsikker, og det er der nogen, der tolker som arrogance, siger Sveinur til seoghør.dk.

Læs også: 'X Factor'-Sveinur: Frækt job

Han er godt klar over, at han kan virke 'langt fremme i skoene' på scenen, men det forklarer han med, at han - i modsætning til de andre deltagere - ikke er med i showet for at eksperimentere og finde sig selv som kunstner, men for at skabe sig et navn i Danmark.

- Der er flere, der har skrevet til mig, at jeg skal skrue ned for arrogancen, og jeg er virkelig modstander af Janteloven. Heldigvis rammer den ikke mig. Jeg elsker at få opmærksomhed, og der er heldigvis mest af den gode slags, fortæller det selvsikre rockhug, som allerede er kendt 'hjemme' på Færøerne.

Læs også: 'X Factor'-Sveinur: Smider tøjet

- Jeg har allerede et navn på Færørene, og jeg havde brug for en dansk scene at optræde på, så jeg kunne få et ansigt og et navn. Det er det, jeg drømmer om, lyder det fra Sveinur, som på fredag aften atter springer på scenen med rockstemmen fuld af selvtillid.

Sponsoreret indhold