”X FACTOR”-MARTIN: MUSIKKEN FYLDER ALT
Både håndbold og fodbold er sat på standby. Jobbet som fejer er droppet. Han går kun i skole to gange om ugen. Og selv en planlagt familieferie i Norge måtte aflyses på grund af "X Factor".
Men selv om alt andet for en stund er sat til side, er det ikke noget stort offer for 15-årige Martin Hoberg Hedegaard, som i dén grad brænder for musikken.
Her i byen er jeg altså ikke Martin fra "X Factor", men Martin fra Ørum. Alle siger bare: Godt gået, champ! Det er jydepower, griner han og fortsætter: - Jeg håber da, det kan føre til et eller andet med musik i fremtiden.
Selv om knægten hver fredag vælter Danmark, er storfavorit hos bookmakerne og for længst har fået fansider på nettet, har Martin stadig fødderne solidt plantet hjemme på den midtjyske hede i Ørum.
- Det er da fedt og helt vildt sjovt, at andre tror så meget på mig.
Jeg kan ikke gå på gaden i Viborg uden at blive genkendt, men jeg har kun haft positive oplevelser.
- Jeg laver heller ikke om på mig selv, fordi jeg er med i "X Factor". Jeg synes faktisk, jeg er ret god til at holde benene på jorden.
Det er jo Ørum-drengene, som er vennerne - og min bedste ven bliver ved med at være min klassekammerat Dennis, smiler Martin og beskriver sig selv som meget omsorgsfuld over for familie og venner, mens forældrene Gitta og Peder nikker samstemmende.
I SE og HØR kan du læse meget mere om Martin og hvordan "X Factor" har påvirket hans familie, hvordan det er være pigernes store idol, og hvilke tanker han gør sig om fremtiden.