Nyheder5. februar 2015

"X Factor"-Lucy føder til april

Sangstjernen ved ikke, om det bliver en dreng eller pige
Af af
Lucy Mardou kan snart se frem til en familieforøgelse.
Lucy Mardou kan snart se frem til en familieforøgelse.
 Foto: René Schütze



- Det er en ren aprilsnar! siger Lucy via Thy til SE og HØR om sin anden graviditet. Hun mener det ikke, som at historien er usand, men som en kærlig bemærkning til sit kommende andet barn, fordi hun har termin d. 1. april.

Men modsat nogle andre gravide kvinder er sangerinden ikke interesseret i at vide, om hun skal have en dreng eller en pige.

- Jeg forstår ikke, hvorfor man skal have alting at vide. Jeg vil have kønnet som en overraskelse. Så længe det er et sundt og rask barn, er vi glade, siger Lucy, der brændte sig ind danskernes hjerter til X Factor 2014.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: X Factor Lucy Mardou gravid

Alligevel kan hun og kæresten Hector ikke lade være med at planlægge en lille smule, når det kommer til navnet.

- Vi går og har nogle tanker og idéer om, hvad vi skal kalde barnet, om det bliver en dreng eller pige. Men vi ved det først rigtigt, når vi får barnet.

I forvejen har Lucy datteren Àsta på snart to år sammen med sin kæreste. Indtil videre er den her graviditet noget nemmere end den første.

LÆS OGSÅ: X Factor Lucy: Har mistet stemmen

- Det var svært, fordi jeg lige var kommet til landet og skulle lære en ny kultur at kende og finde et sted at bo samtidig med, at jeg var gravid. Den her gang er det noget nemmere. Nu har vi et hjem, siger Lucy, der kommer fra Norge.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/7176c18d63a040a4b1988025ee538fc8.jpg


Familieidyl i Thy for Lucy med kæresten Hector og lille Àsta (Foto: René Schütze)

Lille Àsta skulle også være klar på at blive storesøster, men hun forstår det nok først, når lillebror eller lillesøster kommer til verden, som Lucy siger.

LÆS OGSÅ: X Factor Lucy: Derfor er vi på kontanthjælp

Hvis du savner ny lyd fra den vestjyske pige, skal du ikke fortvivle. Lucy satser nemlig på at tage i studiet til maj og indspille nye musik, mens hun er på barsel, som begynder til marts.

Det skal blive til en ny EP, der udkommer til sommeren eller efteråret og bliver opfølgeren til hendes seneste udspil "Walk of Peace" EP'en fra sidste efterår.

Sponsoreret indhold