Nyheder27. november 2012

"X Factor"-Laura: Sygt forhold til mad

Familien tog fat i den tidligere X Factor-deltager, da hun viste tegn på spiseforstyrrelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/2bd5cc0828d341ab973bc4daf420177f.jpg
 Foto: All Over



Mange husker nok Laura Kjærgaard fra første sæson af "X Factor", hvor hun blæste alle seerne omkuld med sin store stemme.

De færreste ved dog, at opmærksomheden tog så hårdt på sangerinden, at det hårdhudede sangtalent efterfølgende var uhyggeligt tæt på at udvikle en spiseforstyrrelse. Det skriver Udeoghjemme.dk, der har talt med eks-deltageren om tiden efter "X Factor".

- Efter "X Factor" tabte jeg mig meget, men det var ikke på nogen sund måde. Jeg var alt for ekstrem med min mad og træning, og det tangerede nok til en spiseforstyrrelse uden dog at blive helt vildt alvorligt. Men jeg vil i hvert fald ikke anbefale det til nogen, siger 28-årige Laura.

Laura: Rockstjerne

Laura kørte sig selv hårdt både med arbejde og en skrap diæt i cirka to år efter "X Factor", indtil hendes familie slog alarm og sagde stop.

Der var meget fokus på mit udseende, og jeg så hele tiden mig selv i bladene. Derfor kom jeg til at gå meget op i det ydre, siger Laura

Det er omkring fem år siden, at Laura imponerede i DR's populære talentshow og fik en flot andenplads. I dag har hun tre gospelkor i København, har workshops, underviser og holder foredrag og koncerter.

X Factor-Line: Intim med ukendt fyr

Læs mere om Lauras svære tid efter "X Factor" og se et galleri med Lauras mange outfits hos Udeoghjemme.dk

Sponsoreret indhold