Nyheder30. marts 2008

"X FACTOR" LAURA: JEG ER SKUFFET

Det var en tydeligt skuffet Laura, der efter en nervepirrende X-Factor finale måtte se sig slået af den 15-årige Martin fra Ørum.
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/lxfactor-laura-tabtestort-jpg.jpg

SE WEB-TV her med Laura, der fortæller om sin skuffelse.

- Det er da pisse ærgerligt, men jeg under ham det. Selvfølgelig er jeg skuffet, det er da klart, men jeg føler ikke, at jeg har tabt, jeg fik bare ikke titlen, siger en fattet Laura, der dog havde håbet på, at hun kunne have givet mediernes forudsigelser baghjul.

- I må love mig at I er søde ved Martin, siger den 23-årige finaletaber med bestemt mine.

Men at blive nummer to i X-factor er slet ikke så tosset. Laura har fået en del henvendelser.
- Der er da rullet nogle mails ind fra forskellige fronter, som jeg nu skal til at kigge på, mere vil jeg ikke sige.

Eftersom der til sidste sekund var en reel chance for at titlen kunne havne hos Århus-pigen, havde hun drøftet stilen på en evt. plade med SONY BMG.

Efter en hård periode skal Laura den kommende tid fokusere på sin helt store interesse, nemlig gospel. Allerede dagen efter dysten er Laura tilbage hos sit kor.



Sponsoreret indhold