Nyheder4. januar 2009

X factor: Ferie før stormen

Alle tre X Factor-dommere er taget på ferie for at lade op, inden de for alvor kommer i ilden ved live-udsendelserne
De tre "X Factor"-dommere holder alle ferie på forskud
De tre "X Factor"-dommere holder alle ferie på forskud
 Foto: All Over

De første udsendelser i anden ombæring af DR's "X Factor" er optaget allerede i november og december. Her bliver de allermest patetiske deltagere sorteret fra med hård hånd. Naturligvis af det faste dommerpanel, der består af Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman.

Belært af den først "X Factor"-session ved de alle tre, at når live-udsendelserne først kører, så er de under massivt pres. Fra deltagere, tiden og pressen.

Derfor holder de tre ferie på forskud her i januar. Ikke sammen, men derimod med deres nærmeste.

Remee er allerede taget til Koh Samui i Thailand, hvor han slapper af med nogle nære venner.

Lina Rafn har bestilt sin charterrejse, og drager af sted sammen med sin kæreste til Den Dominikanske Republik, fordi "det var det billigste, vi kunne finde".

- Det bliver den sidste ferie i lang tid, for jeg kommer bare til at løbe frem og tilbage (mellem "X Factor" og Infernal, red.), siger hun til Ekstra Bladet.

Thomas Blachman holder sin ferie herhjemme i Danmark, men overvejer lige nu, om der også skal blive tid til en lille udenlands-tur.

Sponsoreret indhold