Nyheder25. januar 2010
”X Factor”: Banker også håndboldherrerne
Danskerne kan simpelthen ikke få nok af Remee, Pernille og Soulshock, når de vælger talenter ud
Efter kampen mod Island var Kasper Hvidt ikke specielt glad - og håndbolddrengene får også tæsk af Remee, Pernille, Soulshock & co.
Foto: All OverPå Kvægtorvet i Odense sidder der en flok sælgere, der er frygtelig glade for, at TV2 i sin tid satte sig på herrelandsholdet i håndbold. For var det ikke for de regerende europamestre, var der ikke meget succes at sælge på i øjeblikket.
Det er nemlig endnu en gang Danmarks Radio, der topper seerhitlisten i den forgangne uge.
"X Factor" henter endnu en gang 1,7 mio. seere fredag aften, mens "Livvagterne" har sat sig solidt på søndag aften - i aftes med godt 1,5 mio. seere.
Og så står der ellers håndbold, håndbold, håndbold, optakt, nedtakt, håndbold på listen. Kun gamle travere som "Hvem vil være millionær?", "Station 2", "Olsen-banden" og "Barnaby" kan snige sig ind og være med.
Gallups top 20 kan ses her