Nyheder9. oktober 2009

"X Factor 2010": Szhirley eller Pernille?

Den 3. X Factor-dommer er ved at være på plads. Nu kæmper 2 populære danske sangere om chancen
Det endelige valg står mellem Szhirley og Pernille Rosendahl
Det endelige valg står mellem Szhirley og Pernille Rosendahl
 Foto: All Over

Der har været mange bud på og endnu flere rygter om, hvem der skulle udfylde Lina Rafns store sko som dommer i "X Factor", når hun går på barsel i det nye år.

Nu ser det ud til, at skaren af potentielle dommere er skåret ned til 2, nemlig den tidligere Swan Lee-sanger Pernille Rosendahl og sangeren Szhirley.

Torsdag afslørede DR, at de har valgt Thomas Blachmans afløser, som bliver Carsten "Soulshock" Schack. Samme dag fastholdt TV-kanalen dog, at den kvindelige dommer endnu ikke var endeligt fundet.

Men ifølge SE og HØRs kilder er DR dog kun en underskrift fra at få Linas afløser endeligt på plads. Det vil sige, at det enten bliver Pernille Rosendahl eller Szhirley, som indtager dommerpanelet når "X Factor 2010" allerede om 3 uger begynder at caste deltagerene.

Sponsoreret indhold