Nyheder25. oktober 2014

Wozniacki tabte til Williams

Nervepirrende semifinale blev endestationen
Nederlag. Caroline kæmpede forbilledligt, men måtte se sig slået af stærke Serena Williams.
Nederlag. Caroline kæmpede forbilledligt, men måtte se sig slået af stærke Serena Williams.
 Foto: All Over



Den danske tennisbabe Caroline Wozniacki har lige tabt semifinalen i Singapore efter en lang og intens kamp mod amerikanske Serena Williams.

Med sættene 6-2, 3-6 og 6-7 tabte Caroline den meget krævende kamp, hvor hun gav alt.

I sidste sæt var duellerne meget lange, men Caroline brød ikke sammen og viste sin store styrke, selvom det i sidste ende ikke var nok efter mere end to timers spil.

Williams: Jeg elsker dig, Caroline!
Den stærke vinder Serena Williams jublede næsten ikke efter kampen af respekt for Caroline Wozniacki. De er nemlig gode venner uden for banen, og Serena syntes, at det var synd, at Caroline røg ud af turneringen efter sådan en flot præstation.

- Hun kæmpede så hårdt og spillede så godt, så det gør lidt ondt at slå hende ud, for hun fortjener at vinde den her turnering. Jeg elsker dig Caroline, sagde en tydeligt brødebetynget Serena Williams lige efter kampen.

Kampen var den sidste for Wozniacki i år, som altså slutter af med en sublim præstation mod verdensranglistens nummer ét, Serena Williams.

Man må sige, at den flotte præstation er et tegn på, at Caroline er kommet over det hårde brud med ekskæresten Rory McIlroy. Hun er nemlig i sit livs form, og ser ikke længere ud til at være tynget af den forliste forlovelse.

Sponsoreret indhold