Nyheder10. april 2012

Wozniacki: Nu som DJ

Caroline viser nye talenter og imponerer hit-produceren Kato
Caroline Wozniacki har mange skjulte talenter
Caroline Wozniacki har mange skjulte talenter
 Foto: All Over

Danmarks tennis-darling Caroline Wozniacki bliver ved med at overraske. Først som popsanger med musikvideoen "Oxygen" og nu også bag pulten som DJ.

I går holdte det blonde multitalent stor tennisfest på Remees natklub Zen i København. I den forbindelse havde hun inviteret producer og DJ Kato, som fik hevet hende og kæresten Rory McIlroy op bag DJ pulten.

Læs også: Hør Caroline Wozniackis sang

- Hun var pisse god til det og meget interesseret, siger Kato til seoghør.dk.

Carolines kæreste var hastet fra golfturneringen US Masters for at være med til festen.

- Det er hans første gang i Danmark. Han syntes vist, det var lidt koldt, griner Kato.

Læs også: Wozniackis kæreste: Anstrengt forhold til svigerfar
Udover Kato havde Caroline inviteret sine kvindelige WTA-kollegaer, som er i Danmark i forbindelse med e-Boks Open i Farum.


Sponsoreret indhold