Nyheder26. december 2011

Wozniacki angriber danske medier

Tennisstjernen mener, at ligegyldigt hvad hun gør, er det aldrig godt nok i Danmark
Caroline Wozniacki er sur på de danske medier
Caroline Wozniacki er sur på de danske medier
 Foto: All Over

For andet år i træk ligger Caroline Wozniacki nummer 1 på verdensranglisten i tennis ved årets afslutning. En flot præstation, som hun dog ikke mener, bliver anerkendt nok herhjemme.

- Ligegyldigt hvad du gør, så er det aldrig nok i Danmark. Folk vil altid synes, at det ikke er godt nok, siger Miss Sunshine til Ekstra Bladet.

Læs også: Piotr har godkendt Carolines kæreste

Hun mener, at det står særlig slemt til i Danmark:

- Der er stor forskel mellem Danmark og udlandet. I stedet for at glæde sig over andres succes, så hiver danskerne nogle ting frem, der i deres øjne ikke er godt nok, lyder det fra Wozniacki, der især er vred på medierne.

Læs også: Caroline deler våde kys med fremmed

- Jeg lægger mest mærke til det hos medierne. Hvis jeg går en tur på en gågade i Danmark, kommer folk hen og siger "supergodt gået", "flot spillet" eller "vi følger dig". Det er fedt. Det undrer mig, at medierne ikke bare kan være glade på mine vegne. Det er jo ikke hver dag, vi har en dansker, der ligger nummer 1 i verden i så stor en sportsgren, siger den danske tennisstjerne.

Sponsoreret indhold