Nyheder30. december 2008

Winnie og Karina: Holder nytårstale på DR2

De to charmetroldes ord sendes live fra Vestre Fængsel nytårsaften klokken 18.20
Gud bevare Sydhavnen!!
Gud bevare Sydhavnen!!
 Foto: DR

Hvis man ikke har nok i dronningens og statsministerens nytårstaler fra de bonede gulve, så kan DR2 tilbyde et oplagt supplement - som tilmed sendes live fra et så jordnært sted som Vestre Fængsel.

Som tvangsaktiverede radioværter på lokalradioen Mozart blev de fyret og sendt retur til spjældet, men der skal mere til at tage modet fra Winnie (Linda P.) og Karina (Christina Sederqvist).

De to fhv. prøveløsladte piger har således påtaget sig at holde DR2's alternative nytårstale, som sendes live fra Vestre Fængsel.

Winnie og Karina kommenterer 2008 og kommer bl.a. ind på finanskrisen, som også ramte dem, da priserne steg på den lokale bodega. Hvad pigerne i øvrigt har valgt at se tilbage på, skal ikke afsløres her. Men DR2's satireredaktion tør dog godt love, at hverken droningen, Grønland eller søens folk vil blive glemt ...

DR2's alternative nytårstale sendes den 31. december kl. 18.20

Gud bevare Sydhavnen...

Sponsoreret indhold