Nyheder21. april 2022

WHO vil afskaffe abortgrænser

Verdenssundhedsorganisationen vil gøre det muligt at få foretaget en abort under hele graviditeten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210918-162808-2-1600x1066we.jpg
 Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

I Danmark er grænsen lige nu 12 uger.

I vores nabolande Sverige og Tyskland er grænsen henholdsvis 14 og 18 uger.

De tidsgrænser kan dog snart være fortid.

For står det til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bør der ikke længere være tidsgrænser i forhold til abort.

Det skriver de i deres nye anbefalinger på området.

I de anbefalinger lyder det, at der ikke er noget sundhedsfagligt forkert i at foretage en abort gennem HELE graviditeten.

Der er altså snak om noget af en forskel i forhold til den danske lovgivning på området.

Hvis man vælger at følge de nye anbefalinger fra WHO, vil man altså i Danmark kunne vælge abort helt frem til fødslen, i stedet for at aborten skal foretages senest i 12. uge.

Det er dog ikke sådan, at man i Danmark uanset hvad skal abortere inden uge 12.

Lige nu er det nemlig muligt at søge om abort efter. Her er det så op til et abort-samråd eller Abortankenævnet at træffe beslutningen.

Men det kan være fortid, hvis man indfører de nye retningslinjer.

Før det kan ske, skal de danske politikere dog beslutte, om de vil gøre brug af WHOs anbefalinger, som kun er vejledninger.

Op til politikerne

Nogle af dem der også spiller en vigtig rolle i en debat som denne, er Etisk Råd.

De vejleder nemlig politikerne og kommer med anbefalinger på områder som disse.

Og Etisk Råd har faktisk forholdt sig til netop tidsgrænsen for abort. Det gjorde de tilbage i 2007.

Dengang vurderede rådets 17 medlemmer, at de var tilfredse med de nuværende regler.

Men da medlemmerne i Etisk Råd udskiftes efter højest seks år, er hele rådet skiftet ud, og derfor er det svært at sige, hvordan de nuværende medlemmer i Etisk forholder sig til spørgsmålet.

Blandt hovedpunkterne bag WHOs nye anbefaling er den store mængde af illegale og usikre aborter.

De mener nemlig, at kravet om scanninger og godkendelse af tredje part er med til at presse kvinder ud i ulovlige aborter.

Og dem er der mange af.

Faktisk er der årligt omkring 25 millioner på verdensplan, og her mister 6 ud 10 kvinder livet som følge af det illegale indgreb.

I Danmark får omkring 15.000 kvinder foretaget en abort, og tallet bag ulovlige aborter herhjemme er af gode grunde ukendt.

Sponsoreret indhold