Nyheder7. juni 2009

Whitney Houston: Lod ikke narko og eks-kæresten vinde

Den 45-årige pop-diva vil tilbage og udsender plade til efteråret
Whitney har grund til at smile efter, at hun har overvundet sine narko-problemer, sin eks-mand og nu udsender en ny plade
Whitney har grund til at smile efter, at hun har overvundet sine narko-problemer, sin eks-mand og nu udsender en ny plade
 Foto: All Over

Hun gik fra at være en spinkel skønhed til at være et udmarvet junkievrag. Fra at have gigant-succes til at lade sit liv sønderrive af drugs, junk og en meget dårlig og indflydelsesrig kæreste.

Men nu skulle Whitney Houston angiveligt være tilbage på rette spor.

31. august udsender hun et splinternyt album.

Den 45-årige pop-diva hemmeligholder stadig titlen på sit nye album. Det forlyder dog, at pladen kommer til at hedde "Undefeated". Og er det værd at lytte på, så kan man vel med rimelighed kalde hende ubesejret.

Houston vender tilbage som pladekunstner efter en årrække, hvor hendes engang blomstrende karriere visnede som følge af stofmisbrug og et stormfuldt forhold til gemalen Bobby Brown. Ham blev sangerinden skilt fra i foråret 2007.

Whitney Houston har solgt 170 millioner plader, og at hun står optegnet i Guinness Rekordbog som den mest prisvindende kvindelige kunstner nogensinde - 411 priser er det blevet til inklusive seks Grammy Awards, to Emmy Awards, 23 American Music Awards og 16 Billboard Music Awards. Og det må man da tage hatten af for.

Sponsoreret indhold