DROP DUKKERTEN: Badning frarådes ved sønderjyske strande
Lørdag og søndag er mere egnet til hyggelige aktiviteter inden for hjemmets fire vægge, da de ser ud til at blive nogle våde dage.
Sådan lyder dommen fra DMI.
- Lørdag byder på skyet vejr med byger flere steder.
- Især i Jylland kan det komme til at regne temmelig meget på grund af en svag vind fra sydvest, siger Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Temperaturerne når dog op på mellem 20 og 22 grader.
Ifølge Klaus Larsen bliver søndag en lille smule pænere end lørdag. Men det sker ikke, uden at man undgår en del byger.
- Det er trods alt med lidt mere sol, siger han dog.
Samtidig er der søndag risiko for torden flere steder med temperaturer, der bevæger sig mellem 16 og op til 21 grader.
Kigger man længere frem, må danskerne stadig væbne sig med tålmodighed i forhold til at få det gode sommervejr igen.
- Der er ikke udsigt til pænere vejr i den tidages prognose, jeg har, siger Klaus Larsen.