Nyheder9. april 2009

Web-TV: Sonja Richter med i erotisk film

Den sensuelle skuespiller sætter kærlighedslivet på en hård prøve i Per Flys nye drama
Sonja Richter med ægte sovekammerøjne
Sonja Richter med ægte sovekammerøjne
 Foto: All Over

Per Fly har fået sine skuespillere på plads til sin nye film "Kvinden der drømte om en mand". Se med her

Sonja Richter, den svenske skuespiller Michael Nyqvist og en af Polens førende skuespillere
Marcin Dorocinski spiller hovedrollerne i et sensuelt og efter sigende meget erotisk trekantsdrama på kanten mellem drøm og virkelighed.

Filmen har et budget på 22 mio. kroner og skal indspilles fra den 2. juni og otte uger frem i både Paris, Warszawa og København. Den får premiere i februar næste år.

Sonja skal spille en modefotograf, som plages af en tilbagevendende drøm om en fremmed mand. På en arbejdsrejse møder hun manden fra sin drøm. Og hendes ellers perfekte liv med sin elskede Johan, deres fællesbarn og et succesfuldt job trues af en skæbnesvanger og mystisk dragende forelskelse mellem to fremmede mennesker.

Forelskelsen udvikler sig til en besættelse, og da drømmen blander sig med virkeligheden, får deres møde fatale konsekvenser for fremtiden.


Sponsoreret indhold