Nyheder19. december 2008

Web-TV: Kendte siger farvel til James P. Cain

USA's ambassadør holdt torsdag aften farvel-party for et par hundrede gæster i privaten i Charlottenlund
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/am-ambassador-farvel2-jpg.jpg

Den amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain og hans kone, Helen, indrømmer, at det er med vemod, de snart skal sige farvel til Danmark.

Efter 3 ½ år som ambassadørpar, skal de ved præsidentskiftet 20. januar skifte domicilen i Charlottenlund ud med en ny tilværelse i USA.

Derfor sagde parret torsdag aften farvel for denne gang til et par hundrede venner, og mange kendte lagde vejen forbi ambassadør-boligen.

Blandt de mange gæster sås Jarl Friis-Mikkelsen, Bent Fabricius-Bjerre, Lotte Heise, Bjarne Riis, Kenneth Plummer, Nicolai Coster Waldau samt Remee med sit nye fund, Basim, der i øvrigt fik overrakt en guldplade.

- Det er trist at sige farvel. Jeg har lært mange at kende - også mange celebre personligheder, som jeg vil savne. Og jeg vil bestemt føle et stort tomrum, når jeg flytter hjem til et land, hvor jeg pludselig er mere anonym, end jeg har været her i Danmark, sagde James P. Cain til SE og HØR.


Sponsoreret indhold